Ting tager tid ........

Dukketøj tager i hvert fald længere tid at strikke, end jeg lige havde regnet med. Det gode ved dukketøj er jo bl.a. at jeg får brugt noget af mit restegarn. Jeg håber de små pige børnebørn, som jo begge skal være storesøstre i begyndelsen af det nye år, bliver glade for dukketøjet, så kan de jo lege mødre. Og skal jeg være helt ærlig, ja så hygger jeg mig nu også med at strikke det.Og da jeg har en dukke i min kurv med legetøj, ja, så har jeg jo en model at prøve tøjet på.

Hyggeligt har det været her i eftermiddag, at drikke kaffe og spise æbleskiver sammen med husbond samtidig med at vi så DK vinde over Frankrig i håndbold, og så havde jeg jo selvfølgeligt mit strikketøj i hænderne. Behøver jeg at fortælle, at der var tændte stearinlys på bordet, de levende lys holder jeg så meget af, speciel her i december.

En lille kasse står parat til at blive sendt til et af husbonds familiemedlemmer, til hvis fødselsdag, jeg vandt retten til at sende lidt "julegodter" til her i december. Kassen indeholder hjemmebagte småkager, hjemmelavet marmelade, valnødder af egen avl, samt lidt købt marcipankonfekt. Jeg håber den enlige herre på 60 år, sætter pris på pakken, nå ja, julekortet skal selvfælgelig også i kassen inden afsendelse.

Her op mod jul er der jo rigtig mange småting, som skal ordnes og den pakke er et af projekterne. Rengøring, det hører sig jo også til, men det bliver nu ikke helt vildt i år, for efter jul skal stuen renoveres, og så bliver hele huset vel støvet til, og så kan det altså ikke betale sig, at mutter farer rundt med kost og spand i disse dage. Ingen ser alligevel efter om alt nu skinner og er funklende rent, for vi har det vist altid nogenlunde rent og pænt her. Dog har køkkenet og baggangen fået en omgang i dag, og det var efter dette arbejde, at vi hyggede os med håndbold på TV.

Kvindehåndbold og december hører sammen her i huset. Tilbage i 1995 var jeg indlagt på Odense Universitets hospital i midten af december til forundersøgelse med henblik på nyretranplantation til min søn, så da så jeg håndbold på hospitalet, og DK spillede mod Østrig en aften hvor jeg om dagen havde fået foretaget en undersøgelse, som kunne give ubehag bagefter.Og jeg skal mene, at jeg havde det ubehageligt, men alligevel hyggeligt, for personalet havde ikke travlt, så de sad inde på min stue og jublede.De mente jeg havde bedst af at komme ud af sengen, selvom jeg næsten ikke kunne stå på benene og ikke kunne skelne farverne på spillernes bluser. Jeg husker Ulrik Wilbeck slog kolbøtter. Sjovt er det nu, at jeg husker den kamp så tydeligt. Jeg fik det nogenlunde i slutningen af kampen, og når jeg nu tænker tilbage, ja så VAR det faktisk hyggeligt med den omsorg jeg fik den aften og godt var det også for personalet, for så kunne de jo også se den spændende kamp.

Husbond har igen været noget så kreativ. Fine børne møbler er der blevet fremstillet i værkstedet. De har lige som dukketøjet, vistnok taget længere tid end han havde regnet med, og han får vist ikke meget for at lave dem, med det timer der er gået til og de priser, som man ellers kan købe børne møbler til. Men, men forældrene til barnet som møblerne er tiltænkt, har givet udtryk for at det kunne være så dejligt, hvis de var hjemmelavede. De ved jo godt at han nyder at fremstille tingene, selvom det ikke lige er det han giver udtryk for. Når han først er gået i gang, ja så glemmer han både tid og sted og tænker ikke på hvor lang tid det tager.

Han lagde sidste hånd på værket her i formiddag, og SUPER fine blev de møbler, dog synes han vist at jeg var lidt træls, da jeg bad ham rydde op i baggangen, hvor han udover værkstedet også havde rodet. Men mutter kom altså med kost og spand, det er vel snart jul!!!!!