søndag den 1. marts 2009

Udholdende .......


det er det jeg er i øjeblikket. Jeg har lovet at strikke en jakke til Marie, som skal filtes, men det er altså ikke det mest spændende projekt, det er sååååå træls først at strikke ryg 138 pinde på pind nr. 7, bare lige op og glatstrikning, derefter forstykker 124 pinde lige op og glatstrikning, og så skal der også strikkes ærmer og hætte. Men jeg holder altså ud, for jeg tror på at resultatet til slut bliver godt, og jeg har jo lovet at strikke den, og der står jo penge i garnet, men træls lige nu det er den! Man kan nu heller ikke på billedet se, at skal blive en jakke i str. 2 år, men med lidt samarbejde med vaskemaskinen, så lykkes det, det ved jeg!!!!
Jeg har gået og tumlet lidt med tanken om ægyptisk-bomuld. Er det bare en betegnelse, eller fremstilles og sælges det i Ægypten? Jeg ved det ikke, det må jeg have undersøgt, for i dag har vi nemlig bestilt en rundrejse til Ægypen, med et Nil-krydstogt. Vi skal afsted med et hold venner, og forventningens glæde skal man ikke kimse af, og vi har lang tid at glæde os i, for vi skal afsted til efteråret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar