lørdag den 3. november 2012

Ikke tid til strik ........

og det har været både (læs:mest hyggeligt) og uhyggeligt!
Lukkedage i institutionerne, bringer jo bedsteforældrene på banen, og det skete også for os. Torsdag sidst på eftermiddagen blev de 2 "tøser" fra Århus hentet her til matriklen.
Fredag, blev der sovet længere end normalt, ingen skulle skynde sig ud af døren, så formiddagen blev tilbragt i nattøj og beskæftigelsen var div. kreative sysler.  På Kreative Dage, spillede jeg i tombola, og vandt en Fiskars ting, som kan klippe stjerner, juletræer, klokker og sløjfer. Denne "maskine" fik Regitse meget ud af, og lavede fine klippe ting til hendes forældre.
Senere på dagen ankom børnenes forældre for at hente pigerne. Så blev det uhyggeligt (ihvertfald for pigerne). Da vi ankom til Skovmuseet i den gamle skovriddergård i Hampen, var alt elektrisklys slukket, så uhyggen bredte sig indenfor.  
,

Der var opgaver (markeret ved selvlysende edderkopper) som skulle løses undervejs rundt i det mørklagte museum, pigerne gyste lidt men syntes også det var spændende, det hele sluttede med
de lækreste og uhyggelige Haloween muffins, popcorn og sodavand.
En hyggelig, og lidt uhyggelig dag uden tid til strik, det med mangel på strikketid gør ikke noget, når tiden tilbringes i godt selskab.
 








2 kommentarer:

  1. Dejligt når bedsteforældre har tid og lyst til at tage over når det kniber.

    Sikke da en (u)hyggelig aften at tilbringe sammen med grønne damer og skønne kager.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. I forstår da rigtig at hygge om børnebørnene. Jeg kan se at begge piger er kreative. Den mindste har en flot uglespænde i håret, den kender jeg. UHM for nogle lækre kager.
    Hilsen Lene

    SvarSlet