mandag den 29. marts 2010

Snart påske......

og ja, jeg har købt påskeæg til de 3 største af børnebørnene, de 2 små må vente til næste år. Jeg forventer at hele familien samles til lammekølle, det er en tradition vi har her i huset, så den holdes i hævd.
Vi havde forresten Jens på ferie her fra fredag til lørdag, og ferie for de børn, er der også gået tradiition i.
Menuen skal være pandekager, og de skal være med til at forberede en kage, som skal serveres for deres forældre, og ikke mindst så skal man altså sove i soveværelset hos morfar og mormor. Og her får de også lov til at se TV medens man spiser morgenmad. Det må godt være lidt anderledes, når man får lov til at komme på ferie alene her, så kan man også få ekstra opmærksomhed når den ikke skal deles med 2 søskende.

Strikkefronten: Vesten til Marie er færdig, og afleveret, den passede vist meget godt, ja altså ikke til det tøj, som hun havde på da jeg gerne ville fotografere hende i vesten, men ellers er den blevet o.k.
Ny strikketøj kom der på pindene lørdag aften, da vi så x-factor, det bliver en trøje til Vigga, i noget Florida garn fra mit lager, jeg tror farven er super her til sommer, og garnet består bl.a. af bomuld, og mønsteret, ja det er fra Hendes Verden uge 10/2010 jeg faldt for det mønster med det samme jeg så det.
Jeg strikker den midste størrelse, og strikkefastheden passer, men spændt det er jeg for den ser nu lidt stor ud.....
En god veninde, har sendt mig nogle påskekyllinger i patchwork, de kom med posten i dag, og det er altid rart at få en gave. Så jeg skyndte mig at sende en SMS til hende og sagde tak.Hun holder campingferie sammen med sin mand og noget andet familie, jeg er lidt misundelig, ikke fordi de camperer, det er bestemt ikke lige mig, men over, at de holder ferie. Det synes jeg også lige, at jeg trænger til, og måske ville jeg også have godt af det, (det tror jeg faktisk lægen som jeg konsulterede i sidste uge ville mene) men så længe huset her på matriklen stadig ligner en byggeplads, ja så gider jeg altså ikke holde ferie her. Jeg har ellers over een uge tilgode + lidt afspadsering. Nå, jeg får nok lov at overføre det, så ferien må holdes en anden gang.
God påske til alle jer som kigger her forbi.

1 kommentar: