søndag den 7. marts 2010

Nu må det altså godt stoppe





med al den vinter. Fredag eftermiddag så der igen sådan ud, når man kigge ud af vinduet, og det var bare begyndelsen, i løbet af no time havde vi fået en ordenlig dynge igen, igen......
Her på matriklen går det sin vante gang, med min mangel på tålmodighed, over at husbond stadig pusler på renoveringen af stuen, jeg vil godt snart se det færdige resultat! Godt nok har vi en stue mere, og den der renoveres bruger vi alligevel næsten aldrig, men det roder og støver over det hele.



Vi har bestilt en skænk til stuen, så reolsystemet, som tidligere har haft sin plads i stuen, er blevet forvist til et værelse, hvor så en anden reol måtte køres til genbrug, ja sådan griber tingene om sig.
Dagen i dag er blevet brugt til oprydning/udsmid på værelset, så nu er der igen et læs til genbrugspladsen. Der var jeg forøvrigt ude i går, og hvor er den blevet god den renoverede genbrugsplads, men du godeste hvor var der mange forskellige containere. Det er nu en god ting, at der passes på miljøet, så i dag hvor der blev ryddet op blev der sorteret, så det er nemt at køre en runde på genbrugspladsen, og tømme af i de dertil indrettede containere.
Det må blive en dag i den kommende uge.

STRIKKEFRONTEN: Der er som sædvanlig flere ting på pindene. En MINI fra Design Club str. 0-6 mdr. i en lilla farve, i socks fra Hjertegarn, skal blive en trøje til hende her, som allerede er blevet 4 uger.

Desuden er der gang i lysrødt garn, som skal blive til dette, altså en vest til Marie, i Viking Uld, og med hæklede kanter og hæklet blomst som pynt.
Når den er færdig, så skal jeg i gang med 2 stk. veste magen til bare i lys lilla, 1 tiltænkt den unge dame her over, og 1 til hendes storesøster.
Ja, det er godt at have gang i noget, men mon det er vinter-træthed, for jeg synes ikke rigtig, at jeg er oppe i fulde omdrejninger, håber at komme det når foråret sætter ind, om forhåbentligt ikke ret længe! Det skrider ikke rigtigt for mig for tiden, det er kun nå man er udendørs, så må man jo passe på ikke at skride i det glatte føre!!!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar