tirsdag den 19. januar 2010

Double-up


Det var hvad datteren præsterede. Fik sit 3. barn (en søn) den 15/1, på sit førstefødte barns fødselsdag. Sit andet barn nedkom hun med på sin egen fødselsdag. Så vi bliver snydt for et par fødselsdage hos den familie. Nå pyt, det er mest synd for drengene, at de har fødselsdag på samme dag, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Alt gik godt og det er en dejlig dreng. Jens blev fejret trods fødsel, og syntes vist, at han havde en god dag. Jens´ farmor og farfar og os gav ham en cykel, den blev han glad for, bare synd med al den sne, for det er jo ikke lige et vejr at lære at cykle i. Men forhåbentligt varer det ikke så længe inden foråret melder sig på banen og cyklen kan komme udendørs.

Jeg er ihvertfald ved at være træt af al den sne og frost. I aftes meldte de om sne i det sydlige og isslag her i midtjylland, og jeg skulle til Varde i dag til fys/kiropraktor i dag. Så jeg var lidt bekymret for om det var vejr at køre i. Der faldt lidt sne, men det var ok føre på vejene så jeg kom afsted, og det gjorde godt at få behandlingen. Min ryg drillede lidt rigeligt i sidste uge!! Det var vist fordi jeg skovlede lidt sne, men alle de kloge siger, at jeg må hvad jeg kan, og det kunne jeg altså, men ryg/ben protesterede bagefter. Men endnu en gang den ryg skal ikke styre mit liv!

STRIKKEFRONTEN: Baktus-tørklædet er strikket færdigt. Det er strikket i noget lækket bambus-garn, købt i Brugsen for 1 1/2 år siden, beregnet til en vest til Jens, men han vil som bekendt ikke gå i noget, som bare kunne minde om at kradse. Så det er blevet et tørklæde til mig selv, og det passer i perfekt i farven til min jakke. Jeg tror jeg tager det på om ca. 3 kvarter, for da skal jeg i frikadelle-klub. Det bliver hyggeligt, det plejer det altid at være.

Baby-tæppet til den kommende baby, om ca. 3 uge hos sønnen er afleveret og faldt i god jord.

Men jeg kunne ikke dy mig, og med den kulde, så er jeg gået i gang med en vest til datterens nyfødte. Han skal da ikke fryse den lille purk, og jeg har lige talt med datteren i dag, og hun vil gerne have lidt nyt, for det ikke alt det tøj, som Jens og Marie har haft, som ser lige nyt og ubrugt ud. Vesten strikkes i resten af mit MINI PALETT, som jo er superwash, og det er selvfølgelig den fortravede opskrift fra bogen SØDT & BLØDT af Lene Holme Samsøe. Den opskrift er super, og jeg ved snart ikke hvor mange veste jeg har strikket efter den.

Den skal strikkes færdig hurtigt, for i dag kom jeg til at købe noget KUNSTGARN fra Hjertegarn, og det skal være til en vest efter samme fortravede opskrift, (bare i pige udgave) til barnebarnet som ventes hos sønnen.
Mon jeg får tid til at strikke et par pinde, når jeg kommer hjem i aften, og måske lidt i morgen inden jeg skal på job. I morgen aften skal der forberes mad, til vores venner fra Sjælland, som kommer til aftensmad og overnatning torsdag. Det bliver så hyggeligt!!! Torben skal til møde her i Jylland fredag, og Karen (som jeg har været veninde med siden jeg var 2 år og hun 4) ja, hvad tror I, jo, vi skal bare hygge og snakke igennem!!!!!!!!
Jeg glemte vist at fortælle, at jeg ikke har smagt en cigaret siden 1/1 10 om aftenen, men sommetider, ja så trænger jeg altså, men har da holdt ud endnu. Når trangen er stor, ja så må man igang med et eller andet så man er godt beskæftiget.

2 kommentarer:

  1. Tillykke - tillykke. Hvor dejligt at det er vel overstået og flot ramt med datoen. Det klarer de nok drengene.

    SvarSlet
  2. Hej Mette!
    Tak for det, ja det er dejligt det er overstået. Nu ventes der så på det næste barnebarn hvor termin er i begyndelsen af feb.

    SvarSlet