søndag den 6. september 2009

Iskiasnerven fylder







stadig en hel del i mit univers, men det går støt fremad. Ikke sådan at jeg kan sige fra dag til dag, at det er bedre, men set over tid går det meget bedre. Det er et forsøg, men jeg har fået over een uge til næste konsultation hos fys. Og på onsdag starter jeg op på et ryghold, som bl.a. skal træne de små musker op, det venter jeg mig meget af.

Den forgangne uge har budt på ikke mindre end 3 fødselsdage. Først min egen, som jeg havde valgt ikke at invitere til (det valg tog iskiasnerven for mig), men de unge syntes nu, at jeg skulle fejres, og så kiggede de lige forbi og det var rigtig hyggeligt. Ungerne og jeg tog et spil billedlotteri. Og ungerne fik lejlighed til at give mig gave, det synes børn jo at man skal have på sin fødselsdag. Kaffe og kage blev det også til, samt lidt aftensmad. Jo, jeg blev skam fejret på behørig vis.

Datteren og mindste barnebarnet Marie, har fødselsdag samme dato, så det er også blevet fejret. Husbond var den dato på job på Sjælland, så jeg tog med rutebil op til dem, for de skulle da fejres. Og hvor er det dejligt, at se et par forventningsfulde og glade øjne, på en lille pige, som stolt fortæller, at hun altså bliver 2 år og har kjole på i dagens anledning.

Husbond er blevet færdig med renovering af værelse, så nu skal der så ryddes på plads. I går var der regnvejr, som sædvanlig skal man vist sige, og alt mit garn blev lagt ud på sengen, og i dag eller en af de nærmeste dage skal det sorteres. Jeg tror husbond, var ved at få et chok da han kiggede ind og så mit garnlager. "Det meste kan da vist kasseres" sagde han. Utroligt, at han kan tænke sådan, det forstår man jo ikke når man sommetider bare må købe noget garn, som man ikke kan stå for. Nå, lidt ret har han, noget skal kasseres, måske vil børnehaven gerne have det.
STRIKKEFRONTEN: Jeg mangler bare at montere trøjen til Marie, og så strikke huen, som passer dertil, men, men jeg tror desværre ikke, at der er garn nok!!!!! Jeg har købt det i Ebeltoft hos Balle Garn, så jeg må vist kontake forretningen for hjælp, ellers må jeg prøve på web-strik´s gruppeside. Ærgeligt er det i hvert fald at jeg mangler 1/2 bundt (tror jeg nok).
Dagen i dag skal vist bruges til at frembringe lidt saft, af nogle af alle de bær, som er i fryseren, så kan jeg få mere plads i fryseren, og det mangler jeg.
Jeg skal også have bestilt bogen "Turen går til Ægypten" i dag, for der skal vi nemlig på rundrejse, sammen med et hold venner en gang her i efteråret. Rejsen blev bestilt i feruar, og jeg må indrømme, at da iskias-nerven teede sig værst, ja da troede jeg ikke på, at jeg kunne deltage i den rejse, men det tror jeg bestemt på nu. For jeg kan både stå op og gå tur, så vi skal nok få en god ferie hen på efteråret.
God søndag til alle Jer som kigger forbi min blog, læg gerne en kommentar, for det synes jeg er så hyggeligt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar