torsdag den 11. december 2014

Måske......

får vi alligevel en hvid jul, vi fik da et drys i går
Nu væbner vi os på stormen ALEXANDER´S komme i aften.
Vi laver jo også forberedelser til julen. Næste torsdag den 19. dec holder jeg juleferie indtil 6.jan. SÅ DEJLIGT!
Strikkeriet bliver der ikke så meget af for tiden, mangler stadig et par vanter som skal strikkes og filtes inden jul, og strømper bliver der også strikket, men når ferien kommer skal jeg have gang i noget "rigtigt" strikketøj.  Trænger til noget spændende strik!  Hov, jeg skal vist også nå at strikke en poncho færdig inden jul!
Vi julehyggede jo sidste weekend med børnebørn, grød på loftet til nissen m.m., her kommer lidt billedspam
Appelsiner m/hele nelliker
Grød sættes op på loftet til nissen
 
Kontrol om han havde spist op

Hans og Marie lavede dekorationer

Jens og mo´far lavede fuglekasser

Marie bagte kagefigurer

SUPER GOD WEEKEND MED BØRNEBØRNENE

Julegaveindkøb er overstået, småkager er bagt, så vi er vist godt med.
I denne weekwnd skal der hentes juletræ, pakkes gaver ind, og diverse andre gøremål incl. strik og hygge.

Husbond har været kreativ, datteren havde set juletræer, og så gik han i gang. Jeg kunne nu godt tænke mig, at de blev her på matriklen, men ........
 

fredag den 5. december 2014

Jeg venter på.......

at 3 søde småbørn ankommer her til matriklen (for en enkelt overnatning).
Planerne er mange:
- Aftenens menu bliver risengrød.
- En portion risengrød skal op på loftet til Nissen
- Der skal laves appelsiner med nelliker til at skabe juleduft.
- Der skal laves fuglekugler til fuglene.
- Der skal laves fuglekasse i mo´fars værksted
- Der skal laves juledek. o mormors værksted
- Der skal bages kagefigurer.
- Der skal RÅHYGGES I UBEGRÆNSET MÆNGDE.

Jeg glæder mig!!!

mandag den 1. december 2014

Hvis ikke man vidste bedre .......

Min magnolia har KNOPPER 1. dec.!
 

 Men , vi har december, så lyskæde er monteret på busken, for vi har da december, ik´?
Jo, jeg mener da godt nok, at vi er i december, og jeg er startet på at åbne lågerne i den fine julekalender, som jeg har fået af Regitse
Men naturen er da forunderlig!
 


søndag den 30. november 2014

Hakkeriet, lagt til side .......

for en stund.
Jens (8 år) proklamerede, at han helst kun vil gå i mormors´s de hjemmestrikkede, for som han sagde: De klemmer ikke mine tæer, ha, ha.
Derfor er der nu gang i strømpestrikkeriet, for selvfølgelig, skal han have nogle flere strømper. Han har ellers altid sagt, at strik kradser!!!! Man kan jo have et standpunkt til man tager et nyt!

Vi rykkede en weekend ud af kalenderen, husbond synes det var så længe siden, at vi havde været i sommerhuset. Hyggeligt,  men mega koldt har det været.
Lørdag kom datteren på besøg med sine 3 børn. Drengene gik straks i gang med at hjælpe morfar med at samle blade sammen.
Efter frokosten, gik vi tur i skoven, hvor vi så fugle som var spist af andre dyr. Mos, grene, og en pind var også ungernes høst. Vi gik ned over engen, og Marie "fangede" en fisk, som en fugl havde tabt. På hjemvejen fandt Jens et forben fra et rådyr. Jo, det var en god og spændende tur vi havde ude i naturen, dog mega koldt da vi gik hjemad langs stranden.

Hjemkommet til sommerhuset, varmede vi os med varm kakao og æbleskiver.

Da de unge var taget hjem, blev "hakkeriet" sat på stand by, og rundpind på 8o cm blev sat i gang, (godt der var strømpegarn i strikketasken) for strømper må der til.

Jeg har ellers bestemt, at jeg ikke vil stresse op til denne jul, men synes faktisk allerede nu, at jeg er bagud, nu nåede jeg jo ikke det som var planlagt til denne weekend,  men mon ikke jeg når det som skal nås?



mandag den 24. november 2014

Det sidste træ ud af 7 ..........

mega store træer, er blevet nedlagt i dag.
Nu kam vi så bruge vinteren til at planlægge hvordan det skal skal komme til at se ud, der hvor træerne stod.
Dejligt med mere luft, og en anden udsigt, men en markise til terrassen bliver vist en nødvendighed!

Det meste af de væltede træer skal i brændeovnen hos sønnen, men jeg narrede husbond til at lave opsatser (inspireret af tv-udsendelse fra Fru Pedersens Have).
Denne er til mig selv, toppen er rester fra bordpynten til søn og svigerdatters bryllup i ´07
Jo, jo det er ligesom med garn, det er godt at have gemmerne i orden!
Overvejer om der skal lyskæde på, eller om den bare skal pynte sig selv?
2 stk. mere blev det til, for jeg har jo både datter og svigerdatter.
Zinkhjerterne blev indkøbt for flere år siden, men blev alligevel ikke anvendt, de passer super til disse dekorationer.
Kalenderdekoration skal vi 2 gamle da have!
Jo, der har været gang i "juleriet" ude i mit værksted.
Jeg har gået til blomsterdekoration i flere år for år tilbage, men nu får jeg ikke så tit gjort noget ved det, det er en skam kan jeg mærke, for hold da op hvor jeg nyder det når jeg står i mit værksted og leger. Tiden flyver afsted, og jeg er i en anden verden.
 
Lageret derude er også stort, jeg gemmer simpelthen det, som kan bruges når dekorationerne ryddes, det lærte min mor mig, og det sidder dybt i mig kan jeg fornemme.
 
I høre sikkert mere om mit "juleri", for jeg er bidt af det, når jeg først kommer i gang.


fredag den 21. november 2014

Lagersalg og gode tilbud .........

står den på for tiden.

Kontrol hos øjenlægen i går, gik godt, sygdommen (våd AMD) er i ro, så dejligt!  Jeg havde heller ikke mærket nogen forandring, men så godt at høre øjenlægen sige OK!!!
Men, men mine briller skal have lidt mere styrke, så optikeren blev besøgt, og synsprøve bestilt, brillestil valgt og lagt til side.
Da vi kom til prisen for nye briller, sagde optikeren at de havde tilbud på 2 par briller til et pars pris. Der blev så også bestilt synsprøve til husbond. Han skal så kun betale for synsprøven, samt det et brillestil koster over kr. 795,-.
Så nu får vi nyt look, her på matriklen.

Sidste lørdag var jeg til lagersalg (Herluf Design) overtøj, stod i kø i 45 min, (var blevet advaret), og jeg siger jer, der var så mange, som havde fået samme indkøbslyst, som jeg.
Nå pyt,  jeg var heldig og fandt lige en vinterjakke som jeg kunne tænke mig. Kollektionsprøve, og valget stod mellem en beige og en rød? Tanken jeg fik var, hvorfor skal det være så kedeligt, så den røde jakke kom med mig hjem (+ et tørklæde som jeg blev foræret).
Nu er jeg klar til den kommende sæson, jakken er praktisk både til cykel-/traveturen mm.
 
Jeg "hakker" videre på det som skal blive til en aflang pude.
Første forsøg måtte jo trevles op, men nu er jeg i 2. omgang nået længere end 1. gang.
Jeg bruger mine rester af Arwetta garn, og det kræver ikke de store tanker, at "hakke", så fint at lave medens TV viser bl.a. Fru Pedersens Have, og giver mig inspiration.

Mere lager salg bliver det vist til i weekenden, for PUDEPETER har åbent i denne weekend, og jeg tror han har den monteringspude jeg skal bruge.  Måske kommer der også lidt håndklæder eller juledug eller noget helt andet med mig og veninden hjem?
 
 Endnu en hue som skal filtes er det blevet til, bliver filtet nå modtageren kommer på besøg, så den kan formes efter hovedet (Fortæller ham bare, at det er til kusinen som julegave, ha, ha)
 
Géner er forunderlige, husbond og søn har anlæg for at kunne tegne, og det har Regitse (7år) bestemt også, det har vi vist i lang tid, men se nu lige her
Pigen har på biblioteket lånt en bog om tegneteknik, så hun satte sig sammen med sin far og mor og hyggede sig med at tegne.
Svigerdatteren har det som mig, som aldrig få noget til at ligne, trods store anstrengelser.
Sønnen fik tegnet hovedet, (han kan ellers godt tegne) så det lignede en kanin, men resten blev vist noget være noget (han kan ellers godt tegne).
Regitse tegnede en kanin, hvor både hoved og krop forestiller en kanin!!
Den pige har kreative evner, og holder af de kreative sysler (dog synes hun ikke om, at strikke) det kommer forhåbentlig.
Hun er  den mest kreative i vores familie, fornemmer i at jeg er lidt imponeret af hende?


onsdag den 19. november 2014

Legetid /kreativtid.....

Har det været i dag.
Jeg så noget lignende hos vores lokale blomsterhandler i dag, så jeg kunne ikke dy mig, den måtte kopieres.
Jeg nyder at lege med dekoration, får det bare gjort alt for sjælent!
 Pigerne var på pasningsbesøg i weekend, og der skulle selvfølgelig hygges i farmors værksted, de nyder så meget at komme i værkstedet, og få lov at lave deres helt egne dekorationer.
Deres egen "produktioner" mangler bestemt ikke pynt!

Vi er lidt i god tid, men kagerne smager jo bedst før jul, så kagefigurer blev der fremstillet.
 Kagerne tog med pigerne hjem, og blev prøvesmagt da vi hyggede os med eftermiddagskaffe sammen med pigernes forældre.
Uhm de kager smagte godt syntes pigerne!
Det gav både forældre og bedsteforældre dem ret i, og mon ikke fuglene siger uhm, til de fuglekugler pigerne var med til at fremstille.
 
Om lidt kalder sofaen og min hakkenål på mig, der skal fremstilles julegave tror jeg?