mandag den 25. januar 2016

Fordelingscentral ..........

I dag ankom der en kasse med MEGET garn.
For ca en uge siden, så jeg et tilbud på FB (medens husbond styrede bilen) om 100 % lammeuld/
løbelængde 235 m/50 gr. pind  1/2 - 3 1/2
Jeg foretog impulskøb, for vi var på vej ind i IKEA, og mænd har jo ikke tålmodighed, så
jeg tog en hurtig beslutning.
750 gr. blev købt!
Garnet ankom, strikke-/vaskeprøve  blev lavet og så lækkert det garn er!
 
Kunne ikke lade være med, at vise det frem i strikkecaféen, og fortalte at jeg ville købe mere.
Der var flere, som også gerne ville have lageret fyldt op til rimelige penge, og så var vi jo
pludselige flere om, at betale portoen.
Smart ikke?

I dag blev kassens indhold så fordelt i poser til strikkepigerne.
Det er jo noget man har tid til, når man ikke er på arbejdsmarkedet mere.
 
Har spurgt forhandler om jeg måtte skrive om vores garnkøb her på bloggen.
Svaret var ja, men hun har næsten intet tilbage , så .........

Dette er mit køb!
Dårlig samvittighed?
Nej, det har jeg faktisk ikke, for garnet er lækkert, prisen yderst rimelig, og det meste har jeg planer med!
Og husk, en strikker må ikke gå ned på garn,  og hvis vi får frost igen, så isolere det jo.
Så nej ingen dårlig samvittighed her:-)

Kjolen til Vigga  LILLEMOR/Maries Ideer vokser.
Der skal bindebånd i, i en anden farve, men hvilken farve?
Forslag modtages gerne.
 
 


4 kommentarer:

  1. Uha da, så meget lækkert garn - og selvfølgelig kan man ikke have for meget garn :-)
    Kjolen er rigtig fin, jeg synes, du kan bruge næsten alle farver fra hvid over marineblå til orange, grøn osv

    SvarSlet
  2. Nej det ville da være helt galt at gå ned af mangel på garn. Det skal være indenfor rækkevidde - hele tiden. :o)

    SvarSlet
  3. Ja så dejligt, når man lige får en idé

    SvarSlet