fredag den 3. oktober 2014

Travlhed og eksperimenter ........

Det går (for) stærkt her på matriklen lige nu. Som nævnt i tidligere indlæg er der meget på programmet lige nu. Jeg ved godt, at jeg ikke skal stresse op over det, men gør det nu alligevel.
Jeg kender mig selv godt nok (mener jeg da), og er klar over, at jeg ikke skal køre mig selv op, når der er meget jeg skal/vil nå. Det er altså min svage side, at jeg kører op i stress-feltet! Det er vist min natur, men jeg arbejder på sagen...........
Sidste week-end stod den på den årlige udflugt med jobbet. Vi var i Rudbøl for at se SORT SOL, desværre så vi kun, at stærene samlede sig for natten, vi så dem ikke lette i de store formationer. Det var lidt ærgeligt, men en flot solnedgang nød vi.
 I går var vi til bedsteforældre hos Hans i børnehaven, der blev lavet kartoffeltryk, drukket kaffe/saftevand og børnehaven blev vist frem, rigtig godt arrangement!
 
Bagefter var vi på besøg hjemme hos de  unge, og de 2 store skulle læse lektier. Godt man har fingrene, at tage i brug, når matematikken i 1.klasse skal laves
 
Der strikkes også her, bl.a. julegaverne tænkes der på!
Strømper med "ål" i skaftet (fundet på nettet) skulle lige prøves af, og bliver rigtig fin synes jeg selv.

Lang cardigan er indkommet som julegaveønske, skal klippes op, men den teknik mestre jeg ikke, så det må vist noget med at strikke frem og tilbage over mønsterpindene (jeg ved godt, at det er besværligt, men altså....)

Flere strømper (julegaver) skal strikkes, så om lidt vil jeg eksperimentere!!!
Magic loop mestre jeg ikke så godt, så I-pad skal med mig ind i stuen om lidt, og instruktionsvideo skal hjælpe mig med at få teknikken lært!

Poncho i børnestørrelse (julegave) er påbegyndt.

Så jeg keder mig ikke. I dag har jeg overstået den ugentlige rengøring, og jeg har også i dag foræret dette bomuldsgarn (fra lageret)
til en veninde, som strikker til for tidligt fødte børn på nogle af landets sygehuse. Det synes jeg er et mega godt initiativ, så da hun fortalte om det, tænkte jeg straks, at jeg måtte  da kunne bidrage med lidt garn, for hun skal jo selv købe garnet til projektet, og det løber jo hurtigt op, dertil kommer den porto hun betaler når det skal sendes til koordinatoren. Hun blev glad for donationen.

Nu må det vist være tid til at falde ned i lænestolen med instruktionsvideo til magic loop, pinde, garn og kaffe.

 




1 kommentar:

  1. når nu du kan lære dig magic loop ved hjælp af video så kan du også lære dig at klippe op med hjælp via pc, strikke frem og tilbage i mönsterstrik! alt for besværligt.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet