fredag den 15. august 2008

DER BLEV SAT SKUB I MORMOR!


Sikken en dejlig morgen. Husbond kørte på arbejde 5.30, jeg vågnede også, skulle ikke på arbejde før kl. 14, så under dynen igen, men nej, jeg kunne ikke sove mere. Så der blev drukket kaffe, lyttet til morgenradio og ikke mindst strikket på FLS (det går fremad, men der har været så meget andet, så der er ikke blevet strikket så meget).
Og så det allerbedste, for jeg holder af garn: I forgårs passede jeg Jens og Marie, og Jens synes altså det var sjovt, at lege med den plastickasse, som mormor har noget af sit garn i, så det kom ud på gulvet, hvad var så mere nærliggende end at finde alt mit andet garn frem, og hælde det ud også, og så i gang med sortering, udsmidning, og samtidig tænke på hvad det forskellige kan bruges til, man bliver helt høj, men hold da op, jeg skal vist til at bruge af mit garnlager!!
Jeg fandt også et par stykker ufærdigt strikketøj, det må jeg se at få trævlet op, for jeg ved med mig selv, at de aldrig bliver færdige.
Så var det tid til at gå min sædvanlige morgentur, og vejret ser jo lovende ud, jeg håber det holder, for min datter kommer her i week-end med begge børnene, så skal vi alle ud til en skovlegeplads med medbragt eftermiddagskaffe er planen. Bare nu ikke Jens får låget af de 4 plastickasser med mit gar, for helt ærligt, jeg vil nu hellere strikke FLS,end til at sortere garn igen. Men det var en dejlig morgen!!

3 kommentarer:

  1. Jeg har også lige haft den fornøjelse at sortere alt mit garn og nåede frem til samme konklusion, at jeg skal i gang med at bruge og ikke købe... Men det kan være svært nogen gange, når man falder over noget lækkert garn, man ikke kan leve uden...

    SvarSlet
  2. Ja, det er sådan det er. For nogle år siden sorterede jeg også og den blev en del til børnehaven, som blev glade for det. Men jeg må have været fristet indimellem for nu har jeg altså en del på lager igen

    SvarSlet
  3. Det er altid dejligt at se på sit garnlager. Jeg bliver aldrig træt af det.
    Merete

    SvarSlet