lørdag den 20. februar 2016

Lidt strik og andre syslerier og lidt om tid ..........

Så blev Elsa sweater færdig, venter bare på at blive tør.
Modtageren følger ikke de gængse mål, så lidt justeringer er foretaget undervejs.
I Café Kreativ så jeg noget med sofapude og gammelt mellemværk,
så jeg fik en idé og gik på jagt i gemmerne, og fandt noget orkis, som min
farmor har lavet. Ideén er skabt.

Kaffevarmer (filtet)til stempelkande spøger også i hovedet,
så rester (7 år gamle) som jeg ved filter godt er kommet på pindene.
Karklude strikkes der også indimellem
Nu har jeg fået 2 garnholdere, som husbond netop har har drejet til mig på sin nye drejebænk.
Dem har jeg ønsket mig længe, så dem er jeg spændt på at tage i brug.
Påskeæg har han også drejet.
Jo, jo på sådan en drejebænk, kan han lave fine ting.

Næste projekt er SNOWDROP af Helga Isager.
Datteren har ønsket sig den længe. Der er vundet garn op, så jeg regner med, at starten går i aften.
 
TID er noget underligt noget, inden jeg stoppe på arbejdsmarkedet forstod jeg ikke folk som sagde:
"Når du får holdt, forstår du ikke hvordan, at du havde tid til at gå på arbejde"
Jeg troede dem ikke, men må efter nu 1 1/2 md. sande, at de havde ret.
Men hvor bliver tiden af?
Godt nok er jeg begyndt på nogle fritidsaktiviteter, men alligevel?
Jeg har også mere tid til mine interesser,  og føler heller ikke at jeg stresser så meget mere, men
alligevel, hvor bliver tiden af?
Jeg må konstatere, at det er dejligt, at tiden er MIN EGEN (næsten)!
Og ferie (netop på det tidspunkt, som før var utænkelig på det tidspunkt, p.gr.a. regnskabsafslutning,
er bestilt (Rejst 2/betal for 1), så turen går til sommer til Santorini :-)
 
Så jo dejligt med mere tid, som jo bare smutter!
 
 
 
 

3 kommentarer:

  1. Elsa sweateren er rigtig sød, jeg måtte også lave den efter helt andre mål end i opskriften -
    Jeg ser da frem til resultaterne af både Snowdrop og puder med mellemværk
    Det er flotte ting, din mand drejer

    SvarSlet
  2. Elsa sweateren har jeg også kig på til mine børnebørn. Og spændende at se, hvad du får ud af dine mellemværk. Måske kan jeg få lidt inspiration. Jeg har også en del af sådan noget liggende fra min mormor.
    Jeg har heller ikke hørt om nogen, der synes, at de har svært ved at få tiden til at gå, når arbejdet ikke længere kræver mange timer. Når det engang bliver min tur, er jeg sikker på, at jeg også vil nyde at tiden er min egen (næsten) :-)

    SvarSlet
  3. Så flittig du er. Den Elsa sweater er bare så flot. Forstår sagtens det, du skriver om tiden. Når man er kreativ og har interesser, så kan man hurtig få fyldt tiden ud mere end rigeligt.

    SvarSlet