mandag den 13. oktober 2008

Forhåbentligt kun en dag på sofaen



Jeg har valgt at overgive mig, min chef lød godt nok noget forundret, da han modtog min sygemelding "Du plejer da ikke at være syg". Men jeg havde feber i går, har det måske lidt bedre i dag, men jeg har ikke "tid" til at være syg, så jeg valgte at tage den stille og roligt i dag og være god ved mig selv, for hvis jeg skal være helt ærlig, så kører jeg vist på de høje nagler for tiden, det kan jeg godt mærke!!!! Min moster, som er min BONUSMOR (min egen er død for mange år siden), har været så kvik og et dejligt omdrejningspunkt i familien, men nu ligger hun og har fremskedet lungecancer, så det påvirker nok mere ende jeg vil være ved. Der er 125 km afstand imellem os, så det er langt.


Så jeg ligger på sofaen og hækler firkanter m/blomst fra Hendes Verden(brug af mit garnlager), det blev svigerdatteren og jeg nemlig enige om, at det skulle

fremstilles, for hun er lærer og på job, skal hun af og til udenfor, så det ville hun gerne have til at varme sig. Hun sender noget grønt garn, som hun har på lager, som også skal indgå. Jeg har bestemt, at der skal hæftes tråde for hver 5 firkanter, ellers bliver det for træls til sidst.

Dagen i dag skal også bruges til at finde en mexicansk-ovn til terrassen, som fødselsdagsgave til husbonden. Jeg tror jeg kan finde en på nettet. Har jeg glemt at fortælle, at jeg også vil have en rom-toddy og en middagslur? Man sveder forkølelsen ud på den måde. Der skal også strikkes lidt på LINUS

Prøv lige at se, hvor fint farverne på den hæklede hue og halsfisk passer til Regitses jakke. Jeg lavede forøvrigt lige et par vanter lørdag aften m/tommelfinger af det lilla garn, og nu kan resterne bruges til tørklæde til barnets mor. Regitse har længe kunnet sige farfar, så det har hun kealdt os begge, men i week-enden kunne hun også sige farmor, dejligt, dejligt .......

2 kommentarer:

  1. super dejlig unge... og det varmer så dejligt når de kan begynde at sige navne... Karl og Laurits har også nydt dagen med deres farmor og farfar - det er somregel dem der springer til, da min egen mor døde for 11 år siden... Morfar er nu også rigtig god til dem, men ikke det med bleskift, så det er somregel når moren skal klippes, at han får fornøjelse...

    SvarSlet
  2. Uha, din far ligner min husbond, for han er nemlig heller ikke glad for det med bleskift, gad vide hvad de er bange for? Om en månedstid skal vi passe alle 3 børnebørn i en week-end, så da slipper han vist ikke, selv om han vil forsøge

    SvarSlet