søndag den 21. december 2008

NOSTALGI/STRIKKETØJ M.M.

Så er vi nået til 4. søndag i advent, og det sidste lys i kransen skal tændes i aften, og jeg skal nok sidde med SARA LUND strikketøjet og nyde de levende lys, klejnerne vi lavede i går, og måske også lidt juleknas. Det er jeg sikker på husbond ville sætte pris på kom på sofabordet. Gad vide hvad de viser i TV, måske noget hyggeligt her op til jul, nå ja, der kommer jo nyheder som sædvanligt, men det er nu ikke hyggeligt, med al den krig og ufred, og de kommer helt sikkert også omkring de 3 dræbte soldater i Afganistan, og hvem kan så lade være med at sende soldaternes pårørende en medfølende tanke. De får en anderledes jul, og har andet at tænke på end strikketøj, levende lys og julens snarlige komme.


Måske bliver det til noget andet strikketøj i aften, for jeg går og tænker lidt på et par filtede vanter fra Drops Design, måske til datteren. Eller også skulle jeg se at få styr på det her garn, som jeg fik foræret i fredags, af en god bekendt. Jeg tænker på om det måske kan udvikle sig til en cirka-cardigan, som jeg brændte varm på i sommer, set hos http://www.slagtenhelligko.dk/2008/06/23/en-cirkacardigan/
Jeg synes lige garnet her kan egne sig til den cardigan.
Nå, vi får se??
Jeg er ikke jule-stresset og det er så dejligt, i dag gik turen på kirkegården i Horsens, og jeg tog da også lige en strøgtur, og blev noget så nostalgisk, tænk ''julemanden der banker" stod i vinduet hos Modecenteret, den butik til K.Madsen Trikotage, da jeg var en lille pige, men julemanden er den samme (jeg er glad for, at de passer på ham) for når jeg ser ham, mindes jeg de dejlige søndage, med min mor og far i hånden på Søndergade hvor Frelsens Hær sang og spillede dengang, og det gjorde de sørme også i dag. Så nu kan julen godt snart komme, stemningen er ved at indfinde sig!

2 kommentarer:

  1. I al fald har garnet en meget køn farve og jeg syntes det er en god ide med den cardigan... Jeg selv er på den sidste julegave og skal lige runde en hæl og jeg glæder mig til igen at skulle strikke på mine projekter :-)

    SvarSlet
  2. Jeg håber du når at blive færdig med julegaven. Jeg er færdig med mine julegaver, så jeg skal bare lige lave lidt praktisk småting. Og kan næsten ikke vente med at starte cardigan, jeg lavede strikkeprøve i aftes, men nu skal jeg holde fast på mig selv og ikke glemme SARA LUND

    SvarSlet