fredag den 26. december 2014

En anderledes dag .....

Jeg var i gang med borddækning, og med at finde de forberedte herligheder frem, som vi skulle have fortæret, til julefrokosten 1. juledag, da svigerinden/svogeren meldte afbud p.gr.a. sygdom.
Søn m/fam. skulle også have deltaget, dem kontaktede vi, og fik deres besøg ændret til, at de i stedet kommer lørdag, hvor datteren m/fam. kommer.
 
God plan,  de unge fik så en afslapningsdag, hvor pigerne fik mulighed for, at nyde deres julegaver i ro og mag,  vi gamle, fjernede tallerkenerne igen, satte maden på køl, og lavede absolut intet.
 
Nu glæder de unge sig til at mødes hos os i julen, og vi gamle glæder os også.
Det bliver så hyggeligt, og der bliver bestemt ikke stille, når 5 børn i alderen 4-8år samles. Vi skal spise, spille pakkespil, og hygge os.
 
Juleaften blev tilbragt hos sønnen, så hyggeligt at være med, den første gang de holdt jul i eget hjem.
 
 
Julegaver var der rigtig mange af under træet, incl. de huer og vanter, som jeg havde strikket til pigerne.
De blev vældig godt modtaget, ja de blev så godt modtaget, at Vigga stillede veltilfreds (selv og det var sent på aftenen) stillede op til fotoseance, og der gik et døgn inden Regitse tog huen af!
Hun opdagede vist ikke, at hun blev fotograferet!

 
Marie fik også en filtet hue, som dog desværre var for lille, så nu har jeg bedt Marie medbringe huen i morgen, så vil jeg prøve, at give den en tur i vaskemaskinen, måske den i våd tilstand kan trækkes lidt større??
Nogen som har erfaring med den fremgangsmåde?????
 
Hvis den behandling ikke lykkes, så bliver det en "ommer", har jeg lovet Marie!

 
 
 






2 kommentarer:

  1. Det er slet ikke så dårlig en ændring af planerne, jeg holder selv 1. juledag fri til hygge og afslapning.
    Dejligt at se, huerne blev godt modtaget, håber du får den sidste gjort lidt større, ellers må du på den igen :-)

    SvarSlet
  2. Godt at kunne sadle om og ændre planer, om omstændighederne taler herfor. Hvor er det også nogle seje huer pigerne har fået. Spændende om det kan lade sig gøre at udvide filthuen - selv har jeg ikke erfaringer dermed.

    SvarSlet