søndag den 13. juni 2010

I dag ser vi lidt til solen,

mon sommeren er på vej?Det håber jeg, for jeg kan snart ikke vente længere, det er så træls med al den regn og blæst, når kalenderen siger, at det er sommer, ja endda snart midsommer, og at det skal det til at gå den anden vej igen. Det kan simpelthen ikke passe, at vi ikke skal have sommer i år!!!!!
Nå, vejret kan vi jo altid tale om, men ikke gøre noget ved, så det er med at få det bedste ud af situationen. I fredags hvor der her, næsten var skybrud hele dagen, startede jeg dagen med afrimning/oprydning i fyseren, for det er jo snart bær-tid igen, og jeg skal gerne have rigtig mange bær på lager, så kan man altid lige kan frembringe lidt syltetøj eller saft, det synes jeg nemlig er så hyggeligt, at gå at sysle med, og aftagere er der nok af.
Saftkogeren kom frem, og der blev fremstillet 6 1/2 liter dejligt blandet saft.
Indimellem hæklede jeg lidt på BIPS, ja det var nok ikke lige et ord som du ser hver dag, jeg kendte det i hvert fald ikke, men man lærer så længe man lever, og det hedder savle-/hagesmæk altså på udenlandsk, det fandt jeg ud af lige her http://irenesoptegnelser.blogspot.com/. Det er da godt nok vildt, hvad sådan nogle BIPS koster, hvis de skal købes i en børnetøjsbutik. Så jeg håber, at de unge bliver glad for mine BIPS, altså når Hans og Vigga ikke skal ammes længere, og når de for alvor begynder at savle. Garnet er det jo bare lige at hente på restelageret. og mormor/farmor hygger sig med at hækle dem medens husbond bliver mere og mere firkantet i ansigtet. Der har været motorløb, og selvfølgelig fodbold på tv hele week-enden, så det kan han jo ikke gå glip af. Jeg har nu luret ham, han tager lige en på øjet indimellem, ha, ha. Nå, det er ham velundt.
Jeg har lige sendt en SMS til søn og svigerdatter, og spurgt om de kommer og hjælper os med at spise resten af en kage jeg bagte i går, og som vores gæster ikke spiste det hele af. Har endnu ikke fået svar men det kunne nu være lidt hyggelig hvis de kiggede forbi.
Kan i alle derude i blog-land ha´ en god søndag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar