fredag den 13. februar 2009

STARTITIS-VIRUS OG SKOLDKOPPER


Jeg er vist ramt af den virus(altså STARTITIS) som så mange andre strikkere tilkendegiver, at de er ramt af i feb. 09.

Skoldkopper er Regitse ramt af, og så er man altså SKIDT-MADS.
Hun har været her et par dage, men er da blevet bedre tilpas, og her til morgen var der så kommet lidt sne i det midtjyske, så det var godt, at hun havde det så meget bedre, at hun kunne komme med ud og mærke det underlige hvide, som lå på jorden, og som man kunne køre på kælk i. Det synes hun godt nok var noget mærkeligt noget, og var ikke så stolt af situationen i starten, men op på kælken kom hun da, og så var det jo sjovt nok.

Nå, men det var vel min STARTITIS-VIRUS jeg ville fortælle lidt om.
Jeg er jo i gang med den jakke til Marie, som skal filtes. Det var det med de tykke strikkepinde, så den går det lidt trægt med, men den skal nok blive færdig!

Færdig er jeg blevet med strømperne til svigerdatteren er jeg blevet, måske kaldes det også for noget når man er færdig. De blev godt modtaget og taget i brug med det samme.
Men, men svigerdatteren medbragte garn til en hue til sig selv, og fluks kom de rette pinde frem og
jeg kunne komme i gang. Jeg har et mønster fra Drops, men jeg ændre lidt på det (større pinde, strikker med både Arawetta og Alpaca, og anvender efter svigerdatterens ønske, det mønster, som strømperne har). Jeg håber huen bliver god.
Jeg er endnu ikke færdig med vende-vesten til Kirstine, men det bliver jeg, for jeg vil forære hende den og en uge når vi skal til familie træf.
Jeg fik købt for meget Kauni garn til min egen vende-vest, 2 bundter som slet ikke var nødvendige, og tænk hvor standhaftig jeg var. Afleverede garnet, og fik en tilgode-seddel. Det synes jeg selv var godt gået. Det blev på den måde fordi, jeg prøver at styre den der virus, og det er da altid rart at have noget tilgode, især garn!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar