onsdag den 26. august 2015

Ny sæson ........

Vi er startet op i strikkecaféen i Tørring igen her efter sommerferien, dejligt!
Der var dog stadig nogen som holdt ferie.
Og i næste uge starter strikkecaféen i Nørre Snede op igen.

Jeg mangler ikke strikketøj.
Jeg strikker på Morgenmist in Sagano, og det er et tålmodighedsprojekt, for der er rigtig mange dele, men spændende bliver det, for jeg har forelsket mig i billedet af trøjen, så nu må vi se om forelskelsen holder.
Et par andre eller 4 projekter venter i kulissen!!!

Min ryg og mine skuldre driller for tiden, men det bliver hverken værre eller bedre af at strikke, så jeg strikker lystigt videre (kan slet ikke undvære mine strikkepinde)
Fys. måtte besøges igen i dag, og om ikke længe starter rygholdet hos fys. op igen efter sommerpausen, og der er vist ikke tvivl om, at jeg trænger til den rygtræning!!!
 

søndag den 16. august 2015

ØV for langt ærme .........

ja, hvad gør mormor så
Først sætter hun en tynd rundpind i, der hvor ribben skal starte, den måtte også godt være lidt smallere, altså ribben.

Så tog hun en dyb indånding (havde sikret mig, at jeg havde garn nok til at kunne strikke nyt ærme).
Så fattede hun saksen, og klippede ca. 1 cm under rundpinden, trævlede op, op til rundpinden.
Så var der klar til at strikke ny rib, tog lidt masker ind på første pind, så rib blev smallere.
 

VUPTI, nu mangler kun genmontering af det nederste af ærmerne.
Dejligt at der ikke skulle strikkes helt nye ærmer. Nu tror jeg bestemt at den kommer til at passe!!!
 
Så når monteringen er overstået, kan jeg sidde udenfor i det dejlige vejr og nyde min søndag med cape til MORGENMIST, der skal strikkes rigtig mange dele, som så skal samles til sidst, spændende!
 

Der er ikke blevet strikket så meget de sidste par dage, for jeg afhentede disse 2 krudtugler på busstationen i Silkeborg.
Det var planen, at de for første gang alene, skulle tage den X-bus, som ellers plejer at afgå næsten lige uden for deres hoveddør og direkte til Nørre Snede, men ak og ve..........
Den busrute er blevet nedlagt her i sommerferien, og børnene glædede sig sådan til selv, at skulle rejse med bus til mormor og morfar!!!!
De skulle pludselig skifte i Silkeborg, det syntes vi voksne nu ikke de skulle første gang, så jeg havde nøjagtig 32 min. til at køre ca 3o km og få parkeret og komme ind på busstationen........
Godt siger jeg bare, at der ikke var fotovogne, (kun en irriterende mejetærsker).
 Parkering på ulovlig p-plads, men heldigvis ingen p-vagter.
Men heller ingen X-bus nr. 952, puha jeg fik sved på panden, men bussen var 15 min forsinket.
Stolte af, at de selv kunne rejse var børnene (og deres forældre + bedsteforældre)!
 

 
Apropos bedsteforældre, så samler morfar/farfar (som runder et skarpt hjørne hen på efteråret)
hele "koret" af børn, svigerbørn og børnebørn, og så tager vi alle en uge til Malta.
Spørg lige om vi glæder os?
 


søndag den 9. august 2015

Langsomt, men forhåbentligt sikkert ........

Det skrider da fremad, med MORGENMIST inSAGANO,omend langsomt!
Det er mønsteret, som godt nok bliver så fint, som det tager en krig at strikke!!!!!
1. forstykke er næsten færdigt, der mangler en hæklet forkant

 

 
Var lidt bange for, at der ville blive problemer med ombukningskanten, så den blev syet op i går medens jeg nød solen og et fodbad.
Det kom til at se ok ud, så jeg kunne godt fortsætte med det 2. forstykke, men ville lige være sikker inden jeg strikkede videre.
 
Hele projektet består af en inderbluse og en cape, som så til sidst skal hækles sammen, så spændende!!!!
 
 
Et flot syn i min have i disse dage er min Violfrøstjerne.
 
God sødag til jer som kigger med. Jeg får ikke strikket meget i dag, for der venter en fødselsdagsfest forude.
 
 

torsdag den 30. juli 2015

Overstået .........


Er de første dage efter ferien, der er ryddet op i de bunker, som kommer når man har ferie fra jobbet.
Eftermiddagen i dag er brugt på: Badeværelser er rengjort, gulve vasket, og klar til at lægge sengetøj på til gæsten vi får besøg af i weekenden.
 
Færdig og klar til aflevering er den lange cardigan til Marie, men det var kun den første af den slags, for Regitse ønsker sig også en lang cardigan akurat magen til, blot en anden farve.
 
 
Men den cardigan må nu vente lidt,  for jeg er i gang med et spændende projekt MORGENMIST in Sagano. Det er godt nok et langsommeligt strik med de forstykker, men spændende er det
 
Jeg kom i dag lige forbi værelset hvor gæstesengen er placeret, og der befinder mit garn sig også, så jeg forsøgte lige at få et overblik, men det overblik må færdigøres i morgen.
Husbond gav lige naboen en hjælpende hånd i formiddags, og som tak vil de give aftensmad, og det siger man da ikke nej til.
Så må der skabes overblik i morgen.

 
 

søndag den 26. juli 2015

Start og slut ...............

Ferien er snart slut
Et par gode dage i det nord tyske er det blevet.
 Glücksburg blev besøgt, Friederichsstadt blev også besøgt.
 
Strikketøjet var med i bagagen, (heldigt for vi sad i kø på motorvejen hjemad)
Ærme til den lange cardigan str. 8 år blev strikket færdigt, og montering påbegyndt, den sidste montering incl. knapper, skal vist foregår i aften, og så er det slut med det stykke strik.
 
Start på nyt strikketøj blev det til inden vi drog sydover

 
Så spændende strik er det!
En slags skyggestrik og faktisk 1 trøje og en cape ud i eet.

 
Jordbærsæsonen er ved at være slut, men en portion i aften (i stedet for aftenkaffe, bliver det til)
Og der kan nok også plukkes lidt flere i den kommende uge.
 
Starten på en romtofph er gået i dag, og det er ikke slut med at fylde bær af forskellige slags i den.
 
Tour de Fance er også netop sluttet.
Kommer til at mangle at følge rytterne op af diverse bjergtinder, og se dem spurte til mål. For slet ikke at snakke om de flotte landskaber Jørgen Leth så malerisk beskriver.
 
Dejligt, at man så kan se Anne og Anders i et fremmed land, det er jo nogle super udsendelser.En skam at der ikke kommer så mange flere.
 
 
 
 
 

torsdag den 16. juli 2015

Tour, ferie strik, bær .......

I denne stol sad jeg i går og så tour.
Ferie og tour, hører sammen i min verden!
Det var min første feriedag i går, vejret var super (for en gangs skyld), så terrasedør åbnet, strikketøj i hænderne og tour på TV, så kan det ikke blive meget bedre.
 
Jo måske alligevel...... for der er bestilt garn til denne
Morningmist in Sagano
"Morgenmist in Sagano"
I går bestilte jeg opskrift som PDF-fil hos www. garn-garagen.dk, troede at jeg havde garn på lager, men nej, bestemte mig for, at købe det originale garn, så nu har jeg bestilt garnet.
Glæder mig så meget til at komme i gang med den.
Jeg tror det er noget af et projekt, men spændende lyder opskriften, så den skal der strikkes på i ferien, mine igangværende projekter må stilles i bero, kan jeg mærke.
 
Jordbær plukning kan ikke stilles i bero, det er jo nu der er sæson, så
det er også et ferieprojekt.
 

tirsdag den 7. juli 2015

Fra uld-blanding til silke.......

Den lange cardigan til Marie er sat på pause, garnkvalitetet blev for varm, så i stedet er jeg startet på en bluse som har spøgt længe i mit hoved.
 Opskriftshæfte 21/2013 Hendes Verden, er lånt af strikkeveninde, så nu strikker jeg Bæk og bølge

Silken er noget glat, men ikke varm at sidde med.
 
 
Denne fine Dahlia, har været under kærlig behandling, for den så bestemt noget "hængt" ud, da jeg fik øje på den til spot-pris i Bilka, men nu trives den!!
Besøg hos de unge i deres sommerhus er det blevet til, med hyggelige timer ved skov og strand.
Marie prøvede sin kommende lange cardigan, og den passede godt, men det haster jo ikke med at få en færdig, for det varer jo forhåbentligt længe inden vejret bliver til noget uldent.
 
Sommerferie til mig var lidt svævende, for måske holder jeg på arbejdsmarkedet inden så længe, og så bliver hver dag jo ferie, men, men .......
ALLE holder ferie, og det trækker godt nok i mig, så om nogle uger snupper jeg en uges tid eller to, og vi har bestilt en mini-ferie i nord Tyskland
 
Senere på året fejre husbond sin fødselsdag på Malta, og har inviteret de unge med derned.
 
Jeg forsøger at holde liv i bloggen for jeg er jo glad for min blog, men det bliver nu til for lidt for tiden.