søndag den 24. februar 2013

Hvor frækt!!!!!

Jeg har lige været omkring mine Hortensia i haven, og dem er der heldigvis ikke klippet i, men se bare hvordan Hortensiaer er blevet "skalperet" på en stille villavej i Tørring.
Flere haver har haft besøg af personer med en skarp kniv, og alle de nye skud er skåret af. Ejerne er selvfølgelig meget utilfredse (læs: vrede!)
Det er dog utroligt, hvad man kan finde på, at stjæle, men der siges, at hvert nyt hortensiaskud kan sælges for kr. 15, der er vist nogen som ryger dem!!!!

Jeg kender en "garn/stof indkøbshaj", og det er jeg heldig med, for se lige her!
Det var noget med et overskudslager, som "indkøbshajen" havde fået lov at købe, og jeg siger jer, hun kommer ikke til at mangle garn foreløbig, hendes mand mener ikke der skal bygges til huset, det mente jeg nu ville blive en nødvendighed!  Og tænk jer det søde menneske betænkte mig med garn, så i dag har jeg haft gang i krydsnøgleapparatet, så der er vundet noget op af den brun/grå melerede.  Jeg siger i første omgang mange tak!
I går passede vi børnebørn i Viborg, og mo´far inviterede dem på MC Donald, han scorede mange point hos børnene kan i tro!
Fremover kan vi vist ikke nøjes med at sige dem fra Viborg og dem fra Risskov, for sidst flytter snart til Viborg også, så bolignøden er løst i denne omgang.
God week-end har det været, den startede godt i fredags hvor jeg var inviteret til frokost hos veninde, det var mega hyggeligt, jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal være sammen med de piger!
Dejligt med en ikke ligefrem stille week-end, men så alligevel en rolig een af slagsen, den kommende uge bliver ikke rolig, travlhed og mødeaktivitet er planlagt på jobbet, og i næste uge skal vi vist være med på sidelinien hos de unge, børn kan jo nemt gå i vejen for flyttefolk!

torsdag den 21. februar 2013

HJÆLP BOLIG SØGES!!!

Søn og svigerdatter + 2 småpiger står uden tag over hovedet fra 1. marts!
Så  lejebolig søges fra 1. marts og i nogle måneder frem, i nærheden af Århus!!
De unge har været så heldige at få huset solgt, men skal være ude om en uge. Heldigt er det, at de har fået solgt, men de har jo ikke turdet købe et andet hus, så derfor.

Skulle der være nogen som ligger inde med en viden om en lejlighed eller et sommerhus, som kan lejes midlertidigt, hører jeg gerne om det!!!!!!

En sjælden gæst har været på besøg i haven, husbond har udvist stor tålmodighed og fanget SØREN SPÆTTE  med kameraet.
Men altså lige nu håber jeg de unge finder tag over hovedet!!!

tirsdag den 19. februar 2013

Jeg trænger snart.....

til at komme ned på tyndere pinde!!  Det kommer vist også snart! Jeg har det ikke så godt med de tykke pinde (læs: mine arme).
2. ærme til husbond cardigan er startet,  så mon ikke week-end bliver slutning på cardigan.
Derefter skal der startes op på p 2 1/2 - 3, og noget med bogstaver, tal, mm til mig selv i de skønneste farver, hvis jeg kan finde ud af det uden en opskrift, jeg håber.
 Måske bliver ny masker slået op inden cardigan er færdig, jeg skal nemlig besøge en veninde på fredag, (spørg lige om jeg glæder mig?)og da vil jeg gerne have stikketøj med i tasken, og starten på det nye projekt er et stykke glat på rundpind, så det er vist lige noget som kan snakkes til!

De nye knapper er ankommet, godt nok lidt mindre end de første og mindre end opskriften foreskriver, men så må der strikkes et ekstra knaphul, for de nye i læder-look passer bedre til cardiganen synes jeg og modtageren.


lørdag den 16. februar 2013

Vidste du? ..........

at gærdej kan fryses, tages op og stilles til hævning, og man har på no time friskbagt brød!
Det vidste jeg ikke, har i hverfald aldrig tænkt på det, men da vi var på museet, og sad og spiste de lækreste fastelavnsboller, sludrede vi med ham som bagte fastelavnsboller, fik opskriften og han fortalte så, at man kan lave dejen, fryse boller, krigler, brød mm.!  Vi sad 2 hold halvgamle bedsteforældre ved bordet, og det var ikke bare mig som ikke vidste det, vi lignede alle sammen spørgsmålstegn!!!!
Den teknik skal afprøves (men nok ikke lige i dag), for det vil da være super nemt, at lave flere kringler, boller mm, løsfryse dejen, før den er hævet, for hævning skal foregå lige inden bagning, og vupti, man kan altid få friskbagt brød!!!!!

I aftes blev det ene forstykke i cardigan til husbond færdig, og når man sætter det sammen med det første ærme, giver det denne fine ragland!
Den ragland er det eneste mønster, som der er på cardigan, og jeg er mega godt tilfreds (husbond ligeså), han prøvede det indtil nu strikkede, og det ser også lovende ud!
Apropos knapper, så er der bestilt andre, jeg kunne ikke leve med dem vi havde fået købt, så ......

Forude venter en søndag, som kun lige er startet, der er ingen særlige planer, jo der er plan om, at foretage sig lige det man har lyst til - Dejligt!
En spadsertur, lidt strik, måske svinge en rengøringsklud, måske ikke?
Må du få en god søndag!



fredag den 15. februar 2013

Fortrudt .......

indkøb af knapper, det er vist det jeg har!
Knapper betyder jo som bekendt en del for mig, og jeg købte disse (i mangel af bedre), men en grå knap i læderlook havde jeg tænkt mig, nu er der surfet på nettet og fundet hvor de kan købes, så det ender det nok med!
Jeg strikke stadig på cardigan til husbond, og er nået til ærmegab, og det er der møsteret (i form af indtagninger)starter, så det bliver dejligt. Strik af forstykker og ryg samtidig og i glatstrik, er jo ikke spændende, men en nødvendighed.

Vi har haft feriebarn de sidste dag, og hygget os det har vi. På Skov Museet, blev der med stor interesse fra drengens side kigget på de gamle ting, der var også muligt for børnene at være kreative
denne fine stentrold lavede Jens! Bagefter smagte vi dejlige fastelavsboller (herom en anden gang) i museets køkken, uhm!

Diverse spil, tv kiggeri, og nogle gode samtaler blev det også til, en tur i bio blev også nået!

Jens udtrykte det sådan: "det er vist Jens´ heldige dage", det tolker vi som, at han nød sin lille ferie hos os.

onsdag den 13. februar 2013

1.2 kg papir .........

er afleveret i kommunens containeren, , det har jeg godt med, (læs: tror jeg ihvertfald nok, men der er nok noget jeg kommer til at savne, men gjort er gjort!)

Mere burde nok være smidt ud, men det skete ikke i den omgang.
Det var lidt hyggeligt at få alle de papirer (læs: opskrifter) kigget igennem, og hold da op, min ønskeliste voksede til uanede størrelse!
Rigtig mange af opskrifterne, gjorde jeg op med mig selv,  aldrig ville blive brugt, Drops opskrifter behøver heller ikke fylde op, de kan jo findes på PC. Der var også nogle old gamle opskrifter, men dem kunne jeg ikke nænne at kassere.baby opskrifterne kom lidt i baggrunden, mine børnebørn er jo ikke babyer mere, men opskrifterne kan stadig findes, hvis de skal bruges.
På jobbet har jeg jo ikke problemer med arkivering, så nu vil jeg også have system i arkivering af opskrifterne til min passion for strik og lidt hækling!
Hold op nogle hyggelige timer det var i går, i dag kommer Jens på ferie og det  håber jeg også  bliver hyggeligt.

tirsdag den 12. februar 2013

Opskrifter, det er for længe siden ......

at jeg har gjort alvor af, at rydde op i mine stakke af løse opskrifter, hæfter og bøger, det skal der gøres noget ved.
Jeg kan ikke lade være med at gemme opskrifter og hæfter når jeg støder på det!! Jeg har et vist system, på PC kører det, det har det i papirform også gjort, men alt det løse, er i alt for lang tid blevet stakket.
Det lader sig jo ikke gøre, at strikke og hækle det hele, desværre!
Så, nu har jeg hentet en stak frem (jeg har flere stakke på reolen), så må vi se om der er noget, som kan smides ud (læs: jeg tror ikke jeg nænner, at kassere ret  meget, for jeg kunne jo få brug for lige netop den/de opskrifter.)

Men jeg kan da sortere, og prøve at få et overblik, måske bliver det lidt farligt, for måske dukker der noget op, som absolut må prøves af. Ja, intensionerne er gode nok, men??

Hvordan har du det med dine opskrifter og dit opbevaringssystem?