Rygefri: Et NYTÅRSFORTSÆT ?

nej, det er det ikke, men det falder bare på samme tid som nytårsfortsætterne gør.

Jeg har jo som bekendt været en del omkring både læge, øjenlæge og AMD-klinik i slutningen af 2009. Og det er det, som har sat gang i mit forsøg på at blive rygefri. Og jeg skal hilse og sige, at det faktisk er hunde svært!! Utroligt er det faktisk og deprimerende, at man kan blive så afhængig af de cigaretter! Men altså er jeg startet op (læs: med at trappe ned) midt i december. Efter nogle dage blev nikotinplaster en daglig følgesvend, sammen med inhalator, (dog uden indhold, kun for at have noget i hænderne.)

Den 1. januar røg jeg det sidste af den dags enlige cigaret, og nu er der gået 3 døgn uden en eneste tændt cigaret. Det er vel ikke overvældende godt gået, men det er nu min måde at gøre det på. Det handler jo i bund og grund om, at man skal have hjernen med, og jeg synes faktisk at det går o.k., men at sige, at jeg er holdt med at ryge, det vil jeg ikke. Men jeg siger: jeg gør et forsøg på at blive røgfri. Jo, jo jeg går da og snakker med mig selv om det. Jeg vil ikke tage på og det kan jeg jo også gøre noget ved selv.

Jeg plejer at gå morgentur, men helt ærligt så er der så mørkt, koldt og glat om morgenen i denne tid, og i morgen har de lovet sne i store mængder, lige uden for min dør, så derfor gik jeg en omvej hjem fra arbejde for motionens skyld. "Man skal ikke udsætte det til i morgen. som man kan nå i dag".At det også var dejlig for hele kroppen med den friske luft, var jo kun en gevinst. Mit kolesterol tal har også godt at motion, men altså, jeg motionerer altid flittigt, går til gymnastik, ryghold hos fys.,cykler på job, og så de mange spadsere ture, måske har kolesterol-tallet noget med generne at gøre. Jeg er for tiden på medicin for at sænke tallet.

Uha, alt det focuserende på sig selv og sit helbred, det er altså ikke lige mig, men jeg må vist erkendeat jeg hvis nok løbet ind i lidt dårligdom. Og hvis jeg kan være med til at ændre på tingenes tilstand, så vil jeg da gøre det jeg kan for det.

1. januar skulle juletræet plynres, traditionen tro, hvad der ikke er tradition var, at vi plyndrede hele stuen i stue-etagen, og husbond er gået i gang med renoveringen. Lofter, vægge og gulv skal renoveres. Måske skal vi have nye gadiner af en eller anden slagt (vil vente og se hvordan det hele kommer til at se ud). En ny skænk, skal vist erstatte tidligere reol, og nye lamper kommer vi vist heller ikke uden om. Så jo, der er nok at tage fat på, og vi tror,

at det bliver godt.

De varme sokker til husbond blev færdige i aftes, det er han vældig godt tilfreds med, for der meldes jo is-vinter.

Jeg strikker så stadig på babytæppet. Og i dag har jeg fået en dansk oversættelse at BAKTUS-tørklædet, som jeg så på bloggen her: http://www.syenlap.dk/. Kan næsten ikke vente med at komme i gang, men babytæppet, det skal altså være færdigt, for der er kun ca. 1 md. til at babyen som skal nyde godt af varmen fra tæppet kommer til verden. Og ja, der er forresten kun ca. 14 dage, så kommer der en anden baby, som jeg også har strikket tæppe til. Jeg glæder mig i denne tid, for det er spændende med 2 nye børnebørn i vente!!!!!

VELKOMMEN NYTÅR OG VELKOMMEN HID!!!

Denne sidste dag giver mig hvert år eftertænksomhed.

Fortiden kan man ikke bruge til noget, og jo det kan man jo alligevel. Du kan ikke ændre på tiden som er gået, men den svundne tid er jo den, som har givet dig erfaring, LIVSERFARING, jo flere årskifter vi oplever jo mere erfarne er vi. Og det er da ikke så ringe endda.

Det ser jeg jo tydeligt, når jeg ser på mine 3 børnebørn, ja også på deres forældres generation, for ikke at tale om min egen generation.

Set i et større perspektiv, er det jo den svundne tid, der gør at vi lever i den tidsalder vi gør.

Nu må jeg vist hellere skifte emne for nu bliver jeg vist lidt for eftertænksom, og det er altså svært at nedfælde hvad det virkelig er jeg mener.

Men jeg mener ihverfald: GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR til alle Jer som læser med her.

Hvis man skal se fremad, ja så ved vi jo ikke hvad det kommende helt nye ubrugte år vil bringe menneskeheden. Man kunne sådan ønske sig, at det måtte være mindre ufred, krig, sygdom, hungersnød, tørke og meget mere af samme skuffe.

For mit eget vedkommende ønsker jeg for det nye år, at det må gå alle mine kære rigtig godt, og at det også må gå rigtig godt også for de to babyer som ventes med spænding i begyndelsen af det nye år her i familien. Åh, de skal være så velkomne!!

Så håber jeg også, at jeg er kommet rettidigt/hurtigt i behandling for min øjensygdom, og at behandlingen viser sig at hjælpe. Den tanke, som sommetider dukker op, at sæt nu det også rammer det andet øje, ja den er altså ikke rar. Tænk jeg var lige ved at synes, at det var ok, at jeg ikke fik hjælp til rengøring (husbond tager det som en selvfølge, at det er mit domæne, hvis jeg ikke direkte beder om hjælp), for jeg var lige ved at synes, at jeg skulle nyde det sæt jeg ikke kunne blive ved med så simpel en ting som rengøring. Men DET KAN JEG og DET SKAL JEG blive ved med at kunne!!!!!

STRIKKEFRONTEN:

De lækreste sokker i PALETT garn til mig selv,er blevet færdige og taget i brug.

Ragsokker på pind 5, har drillet, og er trævlet op og startet forfra på. Håber de kommer til at passe som fod i hose til husbond.

Babytæppe til det kommende barnebarn skrider også rigtig godt frem.

Det stod altså ikke på min ønskeseddel........men systemet kan virke

Desværre opdagede jeg på jobbet den 16. dec. at mit højre øje ikke rigtig ville som jeg ville, altså det opførte sig mærkeligt, jeg var ude at kigge i spejlet, men der var intet at se, spurgte så en kollega, om han troede at man kunne miste sit syn sådan lige pludseligt uden noget uheld eller lignende. Det vidste han selvfølgelig ikke, men noget var der altså galt. Lægen blev kontaktet selv om der ikke var tlf.tid "Kom med det samme" sagde lægen. Han mente det var en blodprop i øjet, og jeg blev sendt hjem med blodfortyndende- og kolesterolsænkende medicin, og lovning på akuttid hos øjenlægen næste dag. Øjenlægen udelukkede at det var en blodprop, men mente, at det var noget som hedder VÅD AMD, (det havde jeg godt nok aldrig hørt om), det har jeg nu!!!! Han sagde at det var vigtigt, at det blev behandlet hurtigt, og han ville sende henvisning til øjenafd. på Holstebro Sygehus, men han sagde også, at jeg nok først kunne få en tid om 2 til 3 uger. Nå, jeg anede jo ikke hvad våd AMD var, men fik lidt pjecer med hjem, og da forstod jeg virkelig alvoren af hvad den sygdom er. Så husbond og jeg var enige om, at jeg måtte kontakte øjenlægen næste morgen kl. 8 og presse på for den der tid til endelige diagnose og start på evt. behandling.

Det blev ikke nødvendigt at kontakte øjenlægen, for 7.45 ringede de fra AMD-klinikken på Holstebro Sygehus, de havde en tid til mig 21.12., altså INDEN jul.

Diagnosen blev stillet, og det er VÅD AMD. Og jeg startede behendlingen 21.12. Så det er jeg meget,meget glad for.

Sygdommen kan behandles med indsprøjtning i øjet, med en medicin som i bedste fald kan hindre de nye små blodkar i at dannes i øjet og evt. hindre, at dem som er dannet er utætte, så der siver vædske ud i nethinden, og påvirker det centrale syn. Denne behandling skal foregå hver 5. uge min. 3 gange, måske mange flere gange, men bare det hjælper, og måske enda bedres, som det ses hos ca. 33%, så er jeg altså parat, for nu står jeg altså i suppedasen. Og en sidegevinst er det da også, at de holder øje med det raske øje. For det raske øje har jo taget over og gør at jeg ikke mærker så meget til det, så jeg kan stadig strikke, og alt det andet, som jeg plejer at foretage mig. Jeg vil kæmpe vil jeg, for det er da ikke til at holde ud at tænke på hvis ens syn skulle gå hen at blive så dårligt, at min hverdag skulle ændres radikalt.

EN FORSKRÆKKELSE VAR DET ALTSÅ, MEN HVOR VAR DET DA GODT AT OPLEVE AT SUNDHEDSSYSTEMET KAN VIRKE.

Og sikke en behandling jeg fik på AMD-klinikken i Holstebro, de virkede så kompetente, og var så omsorgsfulde, for jeg var da bange. Og godt har det også været, at husbond, har været med til alle konsultationer, det støtter jo een, og 4 ører hører jo mere en 2.

Nu ikke mere sygdomssnak, jeg er ikke hypokonder, men det hjælper nu lidt at få det nedfældet.

Vi har haft en god jul, nå ja, den er ikke helt overstået for vores vedkommende selvom det er 2. juledag for i morgen får vi besøg af datteren m/familie, det bliver hyggeligt.

Vi fejrede juleaften hos datteren, sammen med sønnen m/familie, alle overnattede der, og vi havde bare så dejlig en aften. 1. juledag blev traditionen tro holdt her sammen med sønnen/m famile og husbonds søster og svoger.

Børnebørnene fik jo de hjemmelavede gaver af os, jeg har vist lovet et billed af "det gode skib MARY", som husbond har gået og hygget sig med at lave til Jens, det er malet med maling, så det kan tåle at sejle i saltvand, når de er i sommerhus.Mit hjemmestrikkede dukketøj gjorde også lykke hos pigerne.

Og så har jeg igen fået for meget strikketøj i gang.

Jeg har aldrig selv haft et par varme hjemmestrikkede strømper, det får jeg nu, for jeg tror de bliver færdige i aften. Husbond syntes godt nok det har været mega koldt, eller også er det fordi han er blevet ældre, men han kunne altså godt tænke sig et par varme og tykke sokker, strikket af mig, og svigerdatteren er jo gået på barsel, så det kan jo ikke blive ved med at vente, det der babytæppe til den lille ny i Risskov. Så på vej hjem fra Holstebro holdt vi ind til min garn leverandør IMPAZ i Isenvad, og provianterede garn til julen (også fordi jeg skal holde med at ryge, så er det godt med noget i hænderne, for det er ikke så let det der med rygestop).

Nu vil jeg finde lidt rester frem, så vi kan få noget aftensmad, for vi trænger, tarmene har jo efter de sidste par dage allerede vænnet sig til meget mad.

Og aftenen skal tilbringes med strikkepinde i hænderne, husbond i sofaen, tændt TV, kaffe (en rigtig god een af slagsen, som husbond har fået i gave) og lidt julegodter. Det bliver da hyggeligt.

Jeg nåede jo ikke, at få sagt glædelig jul til Jer som kigger med her, men det håber jeg at I har haft, og jeg vil ikke forsømme at ønske Jer alle GODT NYTÅR!!!

Der er i dag et vejr,

et solskinsvejr, ja sådanne ord er der i en sang, godt nok om forårsvejr, og det har vi jo just ikke lige nu, men pyt,hvor har vi nydt det, det har været dejligt i dag, bare det at se solen, ja det kan næsten ikke blive bedre for humøret.

Vi har nydt det sammen med Regitse og hendes forældre. Vi var på besøg hos den lille familie, som i begyndelsen af februar 2010 forøges med endnu et medlem, som vistnok bliver en lille pige. De har for første gang et juletræ, det havde vi hørt om i tlf., og så måtte vi da lige derop for at se Regitse´ juletræ. Og flot det var det lille træ, pyntet med kugler, fugle og lyskæde pyntede det i stuen, og spørg lige om Regitse stolt viste det frem? Det varmer altså rigtig meget når den lille unge stråler om kap med lysene på træet, og viser sin glæde over at vi kom på besøg!!!!!!

Her strikkes der stadig dukketøj, jeg er i gang med nr. 2 køreposeog mangler så kun en "Body". Jeg håber at få køreposen færdig i week-end, og på mandag skal jeg ud at rejse med bus, i laaaang tid, for det kan ikke passe med en gennemgående bus, men det gør ikke så meget at det tager tid, for så kan jeg jo strikke på den body som jeg mangler (julen nærmer sig jo, og pigerne skal have det samme hjemmestrikkede til dukkerne nemlig: Trøje m/hue - kjole - kørepose og body. Pu-ha, jeg skulle vist være begyndt for et par måneder siden!!!! Men dejligt at få brugt garn fra lageret. Der er godt nok et bundt garn, som jeg ved jeg stod med i hænderne i går, men jeg kan simpelthen ikke finde det (tro nu ikke at jeg har det SÅ rodet, nej, jeg tror det er nisserne der har taget det eller også er det mig der har lagt det et utænkeligt sted!

Nå, jeg tror nu, at det dukketøj vil blive flittigt brugt, for se lige hvor omsorsfuld Marie er når hun er på besøg her, og giver min dukke som hedder Pedro sutteflaske, godt for pigerne at jeg har den dukke, og praktisk for mig også, så kan jeg jo prøve om tøjet passer.

Jeg glæder mig i denne tid: for i morgen skal vi som vanligt hente juletræ hos Kirsten og Tom, det plejer at være så hyggeligt. På mandag er der dømt "pebernødde-dag" hos datteren (det er derfor jeg skal med rutebil, jeg er stadig lidt svimmel). Datteren gik på orlov for 14 dage siden og svigerdatteren startede på orlov i går, så den dag skal vi piger i familien + Jens rigtig hygge os.

Og så håber jeg på gevinst.

Vi var omkring Bilka i dag, og jeg lod mig friste at en skrabejulekalender, som jeg hvis jeg er heldig har gode chaner for gevinst på, og så har jeg lagt en kommentar hos http://karenklarbaeksverden.blogspot.com/, og så har jeg da også lov at drømme om, at blive den glade vinder af en hæklet mariehøne.

Jeg vinder nu nok ikke (jeg plejer aldrig at være heldig i den slags), men "lykken er ikke gods eller guld, lykken er ikke storhed og ære", de linier lærte min mor mig, og de er da så sande. Men der er altså noget med denne juletid. Min mor døde i 1987, men jeg har lagt mærke til at hun et par gange for nylig, er dukket op i min bevidsthed, nå, det har nu nok ikke noget med julen at gøre, nok snarere, at jeg er mormor/farmor til 3 snart 5 dejlige børnebørn det nyder jeg, og jeg ved at hun også nød sine børnebørn.

Nu må jeg vist ned og forberede aftensmaden, derefter op i stuen med strikketøjet, kaffen med lidt sødt til, Barneby på TV og husbond i sofaen, hvis altså han kan løsrive sig fra sit værksted, hvor har går og hygger sig med sit "husflid", som vist bliver til en jule- eller fødselsdagsdag.

Billed af husbonds projekt følger nok senere.

Ting tager tid ........

Dukketøj tager i hvert fald længere tid at strikke, end jeg lige havde regnet med. Det gode ved dukketøj er jo bl.a. at jeg får brugt noget af mit restegarn. Jeg håber de små pige børnebørn, som jo begge skal være storesøstre i begyndelsen af det nye år, bliver glade for dukketøjet, så kan de jo lege mødre. Og skal jeg være helt ærlig, ja så hygger jeg mig nu også med at strikke det.Og da jeg har en dukke i min kurv med legetøj, ja, så har jeg jo en model at prøve tøjet på.

Hyggeligt har det været her i eftermiddag, at drikke kaffe og spise æbleskiver sammen med husbond samtidig med at vi så DK vinde over Frankrig i håndbold, og så havde jeg jo selvfølgeligt mit strikketøj i hænderne. Behøver jeg at fortælle, at der var tændte stearinlys på bordet, de levende lys holder jeg så meget af, speciel her i december.

En lille kasse står parat til at blive sendt til et af husbonds familiemedlemmer, til hvis fødselsdag, jeg vandt retten til at sende lidt "julegodter" til her i december. Kassen indeholder hjemmebagte småkager, hjemmelavet marmelade, valnødder af egen avl, samt lidt købt marcipankonfekt. Jeg håber den enlige herre på 60 år, sætter pris på pakken, nå ja, julekortet skal selvfælgelig også i kassen inden afsendelse.

Her op mod jul er der jo rigtig mange småting, som skal ordnes og den pakke er et af projekterne. Rengøring, det hører sig jo også til, men det bliver nu ikke helt vildt i år, for efter jul skal stuen renoveres, og så bliver hele huset vel støvet til, og så kan det altså ikke betale sig, at mutter farer rundt med kost og spand i disse dage. Ingen ser alligevel efter om alt nu skinner og er funklende rent, for vi har det vist altid nogenlunde rent og pænt her. Dog har køkkenet og baggangen fået en omgang i dag, og det var efter dette arbejde, at vi hyggede os med håndbold på TV.

Kvindehåndbold og december hører sammen her i huset. Tilbage i 1995 var jeg indlagt på Odense Universitets hospital i midten af december til forundersøgelse med henblik på nyretranplantation til min søn, så da så jeg håndbold på hospitalet, og DK spillede mod Østrig en aften hvor jeg om dagen havde fået foretaget en undersøgelse, som kunne give ubehag bagefter.Og jeg skal mene, at jeg havde det ubehageligt, men alligevel hyggeligt, for personalet havde ikke travlt, så de sad inde på min stue og jublede.De mente jeg havde bedst af at komme ud af sengen, selvom jeg næsten ikke kunne stå på benene og ikke kunne skelne farverne på spillernes bluser. Jeg husker Ulrik Wilbeck slog kolbøtter. Sjovt er det nu, at jeg husker den kamp så tydeligt. Jeg fik det nogenlunde i slutningen af kampen, og når jeg nu tænker tilbage, ja så VAR det faktisk hyggeligt med den omsorg jeg fik den aften og godt var det også for personalet, for så kunne de jo også se den spændende kamp.

Husbond har igen været noget så kreativ. Fine børne møbler er der blevet fremstillet i værkstedet. De har lige som dukketøjet, vistnok taget længere tid end han havde regnet med, og han får vist ikke meget for at lave dem, med det timer der er gået til og de priser, som man ellers kan købe børne møbler til. Men, men forældrene til barnet som møblerne er tiltænkt, har givet udtryk for at det kunne være så dejligt, hvis de var hjemmelavede. De ved jo godt at han nyder at fremstille tingene, selvom det ikke lige er det han giver udtryk for. Når han først er gået i gang, ja så glemmer han både tid og sted og tænker ikke på hvor lang tid det tager.

Han lagde sidste hånd på værket her i formiddag, og SUPER fine blev de møbler, dog synes han vist at jeg var lidt træls, da jeg bad ham rydde op i baggangen, hvor han udover værkstedet også havde rodet. Men mutter kom altså med kost og spand, det er vel snart jul!!!!!

At komme hinanden ved .......

Hvor var det dejligt at tjekke mail, der var flere som havde set mit nødråb (manglede opskrifter til dukketøj) på "fællessiden" i Web-strik gruppen. Det er så hyggeligt at der er personer, som man ikke kender og derfor aldrig har mødt, som gerne vil hjælpe. Det gjorde mig glad, det viser jo at der stadig er nogle i dette fortravlede samfund som kommer hinanden ved!
Lige om lidt skal jeg sende en mail til en person, som jeg har lært at kende via bloggen. Jeg har aldrig mødt hende, men hun siger mig altså et eller andet, (jeg kan godt lide hende, selv om jeg kun kender hende herfra)og jeg er allerede begyndt at glæde mig til at hun sender en mail retur til mig
Tro nu ikke at det er fordi, at jeg ikke har venner som jeg kender og har kendt i mange år, men nettet har nu altså åbnet for nogle muligheder for venner som man kan korrespondere med.
Jeg har ikke været så aktiv her på bloggen i den seneste tid. Tid, ja det er måske det der mangler, for det er ikke lysten.
Jeg har nu nok heller ikke haft overskud.
MÅSKE: Måske er det stress, måske er det noget andet, måske får jeg et svar på det i morgen, for da skal jeg have svar på en stak blodprøver, som blev taget i fredags. Da var jeg nemlig nødt til at tage til lægen, jeg var så svimmel at jeg knap kunne stå på mine ben, uha man bliver forskrækket, men lægen sagde ikke måske, han sagde Virus på balance-nerven. Måske skyldes min træthed den dumme ryg, jeg ved det ikke men træls er det. Jeg synes ikke at jeg er hypokonder, men nu har jeg sørme igen,igen fået en betændt talg-kirtel i lysken og det er træls.

Nå, ikke mere klagesang herfra, vi skal videre, man får det ikke bedre af at have ondt af sig selv, men det letter nu alligevel at få det ud mellem sidebenene, at man ikke er på toppen. Jeg glæder mig over at det med balance-nerven ikke kom, medens vi var i Egypten.

Dukketøj strikkes på livet løs, og jeg glæder mig til at få flere opskrifter. I går blev der pyntet til jul, det giver nu lidt hygge. På arbejdet går det på hjul og stejle. Så jo, det går derud af. Jeg keder mig ikke, men kunne nu godt bruge lidt mere tid til bare at sidde og nyde mit strikketøj.

Forresten, så I månen her til morgen, den var så smuk, og det var sol-nedgangen her til aften også. Ja vejret i dag med let frost har bare været så dejligt!!!!

JEG KOM TILBAGE FRA FERIE

i Egypten for 1 1/2 uge siden, men har ikke haft tid til at komme på bloggen og få lavet indlæg. Jeg har kun lige kigget lidt på de blogs som jeg jævnligt kigger forbi, men nu er det vist ved at blive hverdag igen.

Vi var på rundrejse, først 2 overnatninger i Cairo (tæt på pyramiderne i GIZA) hårtoppen på billedet er min, så i kan nok se vi boede tæt på, og havde en god udsigt!! Jeg behøver ikke komme til Cairo mere, det er for stressende til mig, DER BOR 22 mill. mennesker i Cairo og byen er på størrelse med Kbhn., og jeg tror alle de 22 mill. havde en bil, for aldrig har jeg da oplevet så meget trafik!!!!!! Det var spændende at besøge museet, Den hængende Kirke, Mosker, Synagoger, Citadellet, bazar og ikke mindst pyramiderne, som jeg havde glædet mig så meget til at se. Vi så selvfølgeligt også Sfinx og trin-pyramider.

Så fløj vi til Aswan og gik ombord på cruise-skib, som vi havde 4 overnatninger på. Undervejs var vi i lande flere gange for at se, hvor dygtige de gamle egyptere har været, og hvor godt det de har lavet f.eks templer er bevaret. Kongernes dal var selvfølgeligt et must og en stor oplevelse, men der måtte vi ikke medbringe kamera, men tro mig det er printet på nethinden.

Lørdag ankom vi til vort hotel i Luxor hvor vi var i 4 dage, på et flot flot hotel og på egen hånd. Luxor templet blev besøgt, og Karnak Templet hele 2 gange, den ene gang med lys-show. Ih, hvor var det imponerende!

Det var rart med de sidste dage i vort eget tempo, hvor der blev tid til afslapning på liggestol med udsigt over nilen. Mortensaften blev fejret på restaurant, hvor de serverede DUCK med årstidens grøntsager også der med udsigt over nilen.

Nu er det så blevet hverdag igen, og der strikkes dukketøj, som skal bruges til julegaver, til Regitse og Marie, som jo begge i begyndelsen af det nye år skal være storesøstre, så jeg bruger af mit restegarn og det er jo dejligt.

Babytæppet i Woodland er endnu ikke fotograferet, men er faktisk færdigt og jeg tror jeg tager det med til datteren næste gang vi skal derop (håber hun synes om det). Der er også strikket et på huer til Red Barnet Projektet.

Nu må jeg vist ned og se til de daglige sysler - Ha´ en god week-end derude, og hvis i skulle få lyst til på et tidspunkt, at tage til Egypten og opleve al deres gamle mytologi, ja, så kan det varmt anbefales. Vi rejste med AB travel, som havde arrangeret en super ferie for os, og sikke meget vi fik på opleveren!!!!!!!!!!!!