fredag den 15. august 2008
DER BLEV SAT SKUB I MORMOR!
onsdag den 6. august 2008
EVENTYRLIG - DET MÅ "FLS" ALTSÅ VÆRE.
og jeg skulle desværre på aftenarbejde, men nu er jeg hjemme, endda alene hjemme, for husbonden overnatter på Sjælland, så nu kan tiden fra hjemkomst fra arbejde til sengetid bruges godt, for jeg kan vinde det første bundt garn op, opskriften ligger klar, og strikkeriet kan starte i morgen, for da starter min week-end, idet jeg fra 1.juli har fået mine 25 timer som bogholder fordelt på ugens første fire dage, så når jeg ikke skal arbejde som pædagogmedhjælper i week-ender, er det bare så dejligt med 3 fridage. Og så nyt strikketøj..........
mandag den 28. juli 2008
Sommervejr!
Legehuset er afleveret, det faldt i god jord, og Jens måtte altså have sit eget værktøj ud på byggepladsen, så han kunne hjælpe "MOFAR", de hyggede sig vist vældigt.
Da legehuset var færdigmonteret, blev det tid til at bade i bassinet i haven, Regitse var også kommet på besøg, men hun ville nu helst kun stå ved siden af bassinet og pladre med vandet. Inden vi tog til Viborg, var vejret jo til morgenkaffe på terrassen, hvor vi har en Clematis som står i fuldt flor, den er bare så flot og farven minder jo om farven på uglekjole, så det er nok derfor, at jeg synes den er så flot.
torsdag den 24. juli 2008
FERIE BESKÆFTIGELSE
Som sagt går tiden med hjemlige sysler, strikkes skal der jo gerne indimellem, og ugle-kjolen er næsten færdig.
Touren følges også indimellem, det er lidt spændende, og så har jeg altid nydt, at se den flotte natur de drøner af sted i, men rytterne har nok ikke tid til at nyde naturen.
mandag den 21. juli 2008
Oprydnings-flip
Jeg er vist gået helt over gevind med oprydning/rengøring!
Husbonden laver legehus, som skal ligne Bamse´s Hus, det bliver ganske flot, men et ret stort arbejde, som tager masser af tid. Nå, hvad skal jeg så lave nu hvor jeg har ferie? Jeg døjer med min bagdel/ryg, jeg har gået til fys et stykke tid, jeg tror det er en nerve som er kommet i klemme, det gør ihvertfald ondt indimellem, men lidt smertestíllende/muskelafslappende hjælper et stykke tid. Det er da også blevet lidt bedre, men helt godt er det bestemt ikke, og fys holder ferie. Det sætter altså min tålmodighed på prøve, for mit valgsprog plejer at være "jeg kan hvad jeg vil", men den holder altså ikke i denne tid. Og det har varet ca 1 måned nu!!! Så haven kan jeg ikke holde til, ja selv når husbonden skal have en "hold ved montør" driller min bagdel mig. Så humøret bliver også påvirket, men noget skal der altså ske, så 1. feriedag er brugt på rengøring og smide ud proces på et værelse, som bruges som gæsteværelse m.m., og hold da op hvor er det dejligt nu hvor det ser så pænt ud og ligefrem lugter rent - god fornemmelse!
Nå, nu har jeg da fået fortalt, at det er træls med den bagdel/ryg, det letter altid, at få sat ord på tingene, og forhåbentligt går det bare en lille smule bedre i morgen.
Det er nu utroligt hvad man går og gemmer, under dagens dont, fandt jeg nogle gamle fagblade dybt nede i en skuffe, og undrede mig over hvorfor de ikke forlængst var smidt ud, de var fra firserne, men de indholdt regler omkring efterløn, men de regler er jo forældede, så ud med bladene. Jeg vidste nu godt jeg havde lidt rester af noget min søn har haft brug for, da han boede herhjemme. Der var nåle, og sprøjter (ubrugte), dem brugte han, da han af lægerne var ordineret EPO, p.gr.a. at han er nyresyg, altså ikke fordi han skal køre på cykel på bjerge i Frankrig. De sprøjter er afleveret på apoteket. Han har heldigvis ikke brug for EPO nu, for han blev transplanteret i nov. 07, da fik han sin fars nyre, og har det p.t. fint. Han blev også transplanteret i ´96, da fik han en nyre af mig, og havde et godt forløb indtil sommeren 07, så dejligt at farmand også havde en han kunne bruge!
Nå, det var lidt tanker om hvad EPO i grunden var beregnet til, det er godt for bl.a. nyresyge, men noget skidt for cykelryttere!!
søndag den 20. juli 2008
Week-end med mange gøremål!
Hold da op, hvor har jeg faktisk nået meget i denne week-end. Fredag aften var vi samlet i "juleklubben" for mændene skulle lige øve på can-can-indslag til sølvbryllupsfest lørdag. Det var en god fest og mændenes optræden gik godt! Lørdag startede jeg på rengøring af baggang incl. skabe, det fortsatte søndag, hvor der også blev ryddet op i fryser, og så blev der lavet en gang blandetsaft og en portion jordbærmarmelade.
Jeg kan godt lide at se Tour de France på TV og det blev der også tid til, dagens etape var bare så spændende. Og så kan man jo også lige få strikket lidt på UGLEKJOLE fra Design-club. Jeg håber Mette bliver glad for den til Kirstine, facon er super og lige mig, fordi den strikkes oppefra og ned, farven er jeg også vild med, garnet er New Zelandsk lammeuld, som er dejligt at strikke i. Så jo, den bliver vist som den skal være


