Hvis nogen kan hjælpe Lene, så må i meget gerne give mig besked, så vi kan hjælpe hende med at færdiggøre NESSIE.
Ja, jeg leder, og leder, jeg kan nemlig heller ikke finde "gnisten" lige nu! Jeg mangler det sidste af GINGER, og mangler at strikke tåen på en strømpe, derefter har jeg ikke gang i noget. Garn er fundet frem, opskrifter ligeså, nettet gennemsøgt, men ak, der er ikke lige noget som jeg har lyst til at strikke? Så garn og opskrifter bliver lagt på plads igen. Dette er ganske unormalt for mig, idéerne plejer at stå i kø, mon det er årstiden?
I dag har jeg været på pædagogjob, og en kollega havde den flotteste trøje på. Opskrift fra Varmestuestrik, den blev jeg varm på, så hjemkommet til matriklen, blev den googlet, og opskriften er købt, der skal bruges Kauni, men jeg tror, at det bliver Rustik garn fra Netto (var på lager) og noget Karup garn også lagervare. Jeg tror det men nu må vi se om lysten holder ved?
Der er da ellers altid børnebørnene at strikke til, men ikke eengang det får mig i gang med nye planer for pindene!
Puden som Regitse har syet her hos os, er monteret, og skal med til Århus, når vi skal til hendes fødselsdag i week-enden. Tænk hun bliver allerede 5 år!!
Regitse og jeg har nemlig en hemmelighed sammen! Puden skal jeg pakke ind, og så skal hendes far hjælpe hende med at gemme den i 5 dage, for så har Regitse´s mor nemlig fødselsdag, og så har Regitse jo den fineste gave til sin mor!
Ha´ en god aften, og jeg håber at høre fra jer hvis i har lidt af det garn som Lene mangler, for så bliver hun glad!