torsdag den 14. april 2016

Forår, og ærmer ........

 
Mangler lige et par omgang nederste kant, og så ærmerne af min bluse i eget design.
Den skal være færdig, for en anden bluse til mig selv spøger i mit hoved,
Veninde fra strikkecafé er i gang med en bluse, som jeg har lånt opskriften til, der skal
bare modificeres lidt, men glæder mig til at komme i gang.
 
Foråret byder på mange ting (nyder at kunne foretage disse forårsting uden stress) 

Vi var til gymnastikopvisning. Marie var dygtig, (selvfølgelig)og pigerne nød, at vise hvad de
havde lært
 
"Nød lærer nøgen kvinde at ......."
"Gorm" susede forbi, og væltede både træer hos naboen og vor
old gamle drivhus, så nu er vindfanget indtaget til forspiring af
knold begoniaer, dahlia m.m.
 
Højskole dag er en tilbagevendende begivenhed her i området om foråret.
Nu har vi jo fået tid, så vi deltog i et godt arrangement.
Stefan Rasmussen holdt foredrag, det samme gjorde John Engelbrecht.
 
 
I haven blomstre denne julerose så fint lige nu
 
Denne orkidé er netop afblomstret, og den havde sat blade på stænglen,
så nu er stænglen plantet for sig selv. Spændende om jeg kan drive den frem?
 

Forår er lig med havetid. Husbond har været igennem næsten hele haven.
Jeg vil også gerne i haven, men det synes min ryg ikke godt om, men ......
Da jeg i dag kom hjem fra yoga var vejret så dejligt, så jeg kunne ikke styre mig,
satte alarmen til 1 time (så jeg ikke glemmer tid og sted)
1 time var nok i overkanten, så når husbond kommer hjem og ser, at jeg har været
i haven, får jeg sikkert at vide, at jeg skal lære at styre mig.
Men det er ikke nemt, og ryggen er dårlig, men den skal ikke styre mit liv,
at gå en smule i haven er livskvalitet for mig, basta!!!!!

lørdag den 2. april 2016

Hjemmelavet .....

hjemmedesignet kan man næsten sige.
Det projekt, som jeg lige er startet på, er hentet fra flere sider
min dejlige bog kom ned fra hylden, og en idé som sådan ca. var i mit hoved, blev fundet i bogen.
Strikkeprøver blev lavet.
En opskrift, hvorfra jeg kunne hente diverse maskeantal mm til en topdown bluse i min størrelse, blev fundet frem.
En raglan brugt tidligere i en kjole fra Marie´s Ideer blev også fundet frem.
Så var det bare at holde tungen lige i munden og få startet!
 

Indtil videre ser det lovende ud (farven er ikke korrekt, den er faktisk mørk sand)
 
Klar til aflevering er kjoler til datter og barnebarn
Kjolen til datteren er Snowdrop (Helga Isager)

Kjolen til barnebarnet er "Lille Beate" bare forlænget til en kjole (Rasmilla)
 
Stress på strikkefronten oplevede jeg i påsken, hvor jeg var ramt af pande-/bihulebetændelse.
Orkede intet, havde kun lyst til at sidde i en stol og strikke lidt, men kjolerne var færdige, og diverse UFOer
fristede ikke.
Derimod fristede det med nyt på pindene, men kunne ikke bestemme hvad det skulle være.
Min garnlager blev undersøgt for fristelser, men nej ingen fristelse!
Opskrifter/strikkebøger travet igennem, men nej heller ingen fristelse!
Underlig stress fornemmelse!!!!
 
Efter påsken, måtte lægen kontaktes, og penicilin mod pande-/bihulebetændelse blev der ordineret.
Og medicinen har altså også hjulpet  på min strikkestress, så dejligt, så er jeg på sporet igen!
 
Et døgns tid i sommerhuset blev det til i påsken, det var også underligt,  ikke at have en fyldt strikketaske
med derop. Vejret var ok, og en tur til stranden blev det dog til.