onsdag den 22. oktober 2014

Efterårssysler .........

er bl.a. at samle forråd og forberede sig på den kommende vinter, det gør dyrene jo også! (nu må vi se om der kommer normal  vinter, vejret arter sig jo mærkeligt!)

Et stort projekt her på matriklen er at få de store træer (alt for store) fældet. Hold op det giver lys, men et mega arbejde husbond har gang i!!!  Træet kommer sønnen tilgode til brændeovnen, og lidt til juledek. har jeg lagt til side. Og noget vi så på TV fra "Fru Pedersens Have", har hushond planer om at fremstille til brug for mine dekorative planer (mere om det senere).

 Æbletræet hos datteren, bar så mange æbler, at kasser blev fyldt, og da det er en slags som nemt kan gemmes er det jo godt forråd. Både store, som små hyggede sig med at samleforråd, Marie synes bestemt det var spændende at bestige den høje stige.
Halow ween græskar måtte der også til, så mere hygge med fællesskabet om denne fremstilling.

Strikketøjet kommer frem i ledige stunder. Schyss..... julegaver!
Vanter strikket og filtet, og en hue af det resterende garn strikkes der på,  den skal også filtes. (Håber der er garn nok, ellers må jeg afsted efter ny forsyning)

På fredag står den på messe i Fredericia sammen med de vanlige følgesvende, jeg glæder mig!

Ses vi?     
Hvis du møder mig så giv mig et prik på skulderen, jeg synes nemlig det er så hyggeligt, at møde andre fra blog-land!

2 kommentarer:

  1. Det er et kæmpe arbejde at få fældet træer, men hvor er det dejligt, når det er gjort.
    Sikke mange skønne hjælpere du har til at samle æbler sammen

    SvarSlet
  2. Desværre ses vi (heller) ikke i Fredericia. Det er skønt at få ordnet træerne - sådan nogle vokser alt for hurtigt, og det er rart de er væk inden efterårsstormene sætter ind. Også her er julegave produktionen begyndt - så det er lidt svært at blogge om det færdige strik ;o)

    SvarSlet