Er vist et udtryk, som jeg skal til at vænne mig til at bruge, for nu er jeg blevet overtalt til at bruge den profil jeg oprettede på Facebook tilbage i 2oo8!!!!!
OK, for en ugestid siden kom en veninde på besøg, og sagde: "tænd nu den PC, du kan jo ikke følge med når du ikke er på FACEBOOK, så nu sætter jeg dig lige ind i det"!
Som sagt så gjort, MEN den skal altså ikke være en tidsrøver, men indrømmet man kan da følge med i verden uden for matriklen, men den skal altså ikke styrre mig, BASTA!!!!
Marie synes godt om ponchoen, som jeg havde lovet at strikke til hende!
Vi 3 som har været på pigetur i sommerhuset i Fjellerup, synes også godt om de par dage vi tilbragte der i super sensommervejr
Der var mulighed for både eftermiddags-/og formiddagskaffe udendørs og med strik i hænderne! Der var også mulighed for travetur til stranden.
Tid blev der også til at aflægge et besøg i Kirstens dejlige garnoase oppe under loftet
Der blev snakket garn, færdigemodeller blev prøvet, og der kom da også både supersoft og lammeuld i indkøbsposen.
På vejen hjem til sommerhuset så vi hele 2 regnbuer på samme tid.
Vi råhyggede os gjorde vi, og jeg skulle lige have pigerne overbevist om, at de isvafler, som man kan købe i Vaffelbageriet er store, så det nåede vi lige inden snuden blev vendt hjemad
Jo efter denne tur kan jeg sætte tommelen op op, og sige "SYNES GODT OM"
(Vi har allerede talt om en "ommer" til næste år)
På et andet punkt kan jeg sætte tommelen ned, for det første forsøg på den bluse som jeg er igang med til Hans (opskrift fra Strikkebogen) er trævlet op, men er nu startet op igen.
Endnu et par punkter for "Synes godt om" er, at i morgen skal jeg i Bio, og på tirsdag venter der besøg i strikkecafé. Skal lige have undersøgt om de har en bog med HØNSESTRIK diagrammer, for jeg har en plan, vil nemlig gerne strikke en stribe med FRØER, men måske der er nogen af jer som læser med her, som kan hjælpe med et diagram på FRØER?