onsdag den 28. november 2012

Jeg havde næsten glemt ........

hvor dejligt det er at frembringe noget i mit værksted. Jeg nød det i lørdags, og kan næsten ikke få nok kan jeg mærke.
Efter kontrol besøg hos øjenlægen, hvor begge øjne blev bedøvet, og synet sløret, og beskeden var at det så ok ud, gik turen hjemad. Chaufføren gjorde holdt et  sted hvor vi kunne sanke denne årstids lækkerier mos, lav, grene m.m. kom med hjem.
Det blev til dørkrans til mig selv og datteren, og ih hvor jeg hyggede mig.
2 næsten ens kranse og så alligevel ikke ......

Et ikke for godt billed, men det er en ler-kurv af ældre dato. Den er helt enkel, kun et lag mos, og så en lyskæde nyindkøbt i Rema i dag og som prikken over i´et  en sløjfe omkring hanken.
Hvordan skal det dog ende i år, december er jo ikke startet endnu

Denne adventsdekoration skal afleveres hos de unge i Århus og den her skal pynte her på matriklen

Som i nok forstår har der ikke været meget strikketid i dag, men det bliver vel til et par pinde i aften, jeg tror det.

Nu er sætterkassen færdig, og nu er har spilme gået i gang med hjemmelavet julegave til Vigga!Fortsættelse følger ........
 
 
 
 
 
 




tirsdag den 27. november 2012

Omgivet af kreative mennesker .......

har jeg været i dag.
Der har jo været strikkecafé i eftermiddag og se lige hvad Gerda har strikket og pyntet.
Så fin en adventskrans Gerda har frembragt, den kan hun være stolt af, godt hun tog den med i café, så vi kunne se den.
Hjemme på matriklen har husbond også gang i det kreative (bestilling på julegave til Marie)
Sådan så der ud i husbonds værksted (vi har hver vores værksted), da jeg tog i café.
Sådan så der ud da jeg vendte hjem til matriklen
Den er da så fin synes jeg. Har foreslået husbond at lave en produktion af sådanne sættekasser, det kunne da blive en lille nicheproduktion, og måske er der kunder til "Mo´far sættekasser"?
Jeg har også været kreativ, for Helle hjalp mig på sporet, af de der vendemasker og speciel opslagning af masker, så tak til www.helleshjoerne.blogspot.com .
De næste dage er feriedage for mig, dejligt for så bliver der nok mulighed for det kreative for mig, sådan indimellem, kontrol besøg for husbond og jeg, hos diverse spec.læger, lidt børnepasning, juletræstænding sammen med børnebørn.






























mandag den 26. november 2012

Træt ..........

det er hvad jeg er, håber på bedre nattesøvn i nat.
Ikke det helt store indlæg herfra, synes bare lige, at i skal vide, at der er give-away hos Laj http://tulipan-hygge.blogspot.dk/
Nu fortrækker jeg til sofaen med strikketøjet (dukkekjole, håber der er garn nok.

søndag den 25. november 2012

Medens vi venter ........

på at julehyggen kommer ind i stuen, har jeg lavet denne til sofabordet.


Og ro på nu, der er flere dage til den 1.dec., mit forrige indlæg gav vist sved på panden flere steder, har jeg forstået.
Min kreativitet i værkstedet i går hører i om en anden gang. Men jeg hyggede og blev grebet af det!
Min HOLY COWL har fået flere farver, og jeg er godt tilfreds.  Tilfreds og færdig med halsrøret/tørklædet med løbemasker er jeg også. Nu har jeg dukketøj (julegave) på pindene. Og så er der også gang i SIDELÆNS fra Geilsk, vendemaskerne driller lidt, jeg håber på hjælp på tirsdag i caféen, for jeg vil jo gerne have vendemaskerne fine.
Go´  søndag!















lørdag den 24. november 2012

Stavefejl .........

Den lille halsting, som jeg omtalte i forrige indlæg hedder altså: "holy cowl", beklager stavefejlen.
Den er nu måske færdig, jeg ved det ikke rigtigt? Jeg tror måske der skal hækles lidt flere fastmasker i lidt skrappere farver omkring nogle af hullerne.
Ellers er den vist ok.
Genbrug jeg blev glad for var,
at denne kjole, som jeg strikkede til Regitse for flere år siden, nu bruges af Vigga,
det viser jo, at svigerdatteren sætter pris på det jeg strikker (det vidste jeg nu vist godt).


Det er jo ikke jul endnu, men det kan ikke vare længe, så denne opstammede azalia kom med mig hjem i går, for at pynte på pladsen hvor der tidligere har stået orkidé (jeg har 4 orkidéer på vej til at blomstre)
Min vej i dag bliver ruten ud i mit værksted, for der skal laves 3 kalenderlys dekoration + 2 advents dekorationer. (så er det lige, at jeg savner den tid ca. 10 sæsoner hvor jeg deltog i blomsterdekorations kurser, da kunne man jo købe tingene på stedet, og man fik og inspirationen)
 









onsdag den 21. november 2012

En lille een til halsen .........

 
kunne altså ikke dy mig!
Nej, det er ikke alkohol det handler om, men endnu en ting til halsen, og så er det en ENGELSK opskrift!!!!  Surfede lidt, og blev inspireret, den hedder "holy cow", og kan hentets gratis på Ravely. Garnet jeg anvender er gevinsten fra en give-away hos http://dqpage.blogspot.dk/, Det er halv uld/halv acryl, bandarolen siger sokkegarn, men hos mig bliver det altså til en "holy cow". Nogle af hullerne skal have hæklet kant i kontrast til det grå.
Jeg strikker jo også "løbemasker", det skal blive til et halsrør, jeg mangler ganske lidt inden det er færdigt, men det fristede med de der huller, så .........
Sidelæns fra Geilsk er også påbegyndt, havde strikket første kile, men var ikke tilfreds med resultatet af de første "vendinger", så op igen måtte det, og så var det lige, at "holy cow", et lille nemt projekt klemte sig ind i mine hænder.
Ja, sådan kan det jo gå, og så mangler jeg jo heller ikke noget strikketøj, at gribe, hvis lige strikkelysten er der, og det er den jo ofte!

mandag den 19. november 2012

Strikkepindene er gået i stå .......

En utrolig kvinde er ikke blandt os mere.
                                                                   Jeg har grebet garnet.
                                                                  Ære være Irene´s minde

søndag den 18. november 2012

Søndags afslapning .......

har jeg foræret mig selv. Måske skal der slås op til "Sidelæns" fra Geils. Opskriften og møster er købt for længe siden. Blev dog aldrig strikket til Regitse eller Marie, det kan så nu komme Vigga tilgode. Hendes forældre synes det var en god idé. De syntes også det ville være en god idé at jeg strikkede lidt dukketøj (julegave) til Vigga. Det gider jeg næsten ikke, men gør det jo nok alligevel!!!
Vigga leger en del med dukker, og fik sig selv klemt ned i min dukkeseng i går, sammen med løven, som hun har med hjem fra "storbørnsguppen" i vuggestuen.
Huset bærer præg af, at vi har haft "tøserne" et døgnstid, forældrene var på week-end tur. Det var hyggeligt, men nu ses det altså.
Men rod må være rod, for nu vil jeg bar slappe af, og synes husbond, at vi skal have frokost må han ordne det.

Der er jo også den mulighed, at falde ned i stolen med dette tørklæde som strikkes med løbemasker.
Tak for de venlige kommentarer til Retro-vesten til Hans. Og også for de andre kommentater som i sender mig.
Det er jo altid så rart med kommentarer.
 
 

torsdag den 15. november 2012

"LU-FAR vest" (læs:morfar-vest)....

er færdig, og modtageren kommer vist aldrig af med benævnelsen af sin morfar, som LU-FAR!! Det lyder nu også hyggeligt. Vi havde besøg af Hans et par timer i går, og hyggede os gevaldigt, vist første gang han er her uden sine søskende.
 Vesten er lidt til den store side, men så kan den jo passes lidt længere, hvilket moderen ikke har noget i mod. Hun havde heller ikke noget imod det retro-look, med spændetamp, lommen blev droppet.
Jeg nåede ikke at vaske vesten, de tog den med som den var, (og glemte så Marie´s topstykke, ha, ha)
Tilfreds med resultatet, som er strikket af "vores garn", efter gl.opskrift og mange egne ændringer.
I tirsdags var der strikkecafe læs om det hos www.helleshjoerne.blogspot.com , hyggeligt som vanligt, og så vil jeg sige velkommen til http://aslaugmork.blogspot.dk/ (Strikkefåret), både i cafe og her på bloggen. Hvor godtfolk er kommer godtfolk til!
Da Hans tog hjem sammen med sin familie (vi var 5 ekstra til aftensmad, (Hans havde bestilt pomfritter, så det var jo rimeligt nemt.), og efter oprydningen i køkkenet, gik starten til dette tørklæde, strikkes i "vores garn" og maskerne løber. Drops 86-24 med diverse ændringer, og skal gerne ende med noget der minder om Møbius. (har stadig ikke knækket Møbius koden!!!!)
Håber på lidt strikketid, og tid til at vinde garn i week-enden, hvor Regitse og Vigga skal besøge os, (en gammel aftale) deres forældre skal nemlig i byen, så der skal hygges, mon ikke tiden er inde til at servere æbleskiver? Og kreativiteten skal nok også findes frem, for de 2 piger er så kreative. En tur på legepladsen skal der vist også findes tid til.
Så min week-end er besat, er jeres også det, er den ikke det, kan i da bare gribe strikkepindene, så tror jeg også i får hygget jer. Så go´ week-end!

søndag den 11. november 2012

Teststrikker .......

er jeg ikke, tester kun mig selv.
Opskriften er old gammel, jeg støtter mig til den m.h.t. mål, og lignende, men ellers strikker jeg som jeg synes den skal være til Hans.  En rigtig "lu´far" (læs: morfar) vest, med spændetamp og et par knapper på ryggen, og måske en lomme (den burde jeg nu nok have strikket med, men måske en lomme som sys på i stedet?
Har endnu ikke regnet ud hvordan jeg får strikket nakken??
Min ryg er også testet i dag. Vi kørte til Hampen Sø for at gå tur og samle mos, og resultatet mærkes endnu i ryggen. Der var så vådt og smattet, at det ikke var nogen fornøjelse at gå tur, posen til mos (tiltænkt de forestående dekorationer) blev fyldt. Solen skinnede, og udsigten lige så god som den plejer, men fruen havde husket kamera uden kort i ha,ha.... så ingen billeder fra vores tur.
Om lidt venter FORBRYDELSEN og mere strikketid.

lørdag den 10. november 2012

Fortsættelse .........

cyklen som var kommet til vores matrikkel (i stedet for de 2 cykler, som de forbistrede tyveknægte havde stjålet fra os) har fundet sin rette ejermand, den var stjålet fra andre på vores vej, som havde fået stålet den + en anden cykel.
Jeg er stadig sååååå harm, man skal altså ikke gå og stjæle fra andre! Måske min cykel kommer til at glæde en anden gammel bedstemor et sted i verden. Jeg vil da godt være velgører en gang imellem, men de kan da lige spørge først!!!!!!!!
I dag f.eks. har jeg støttet et godt formål, nemlig JULEMÆRKEHJEMMENE, jeg har købt dette fine julekort, som jeg vel sende til De Vestindiske Øer.
STRIK:  Lige for tiden strikker jeg på endnu en vest til Hans (retro), ændringer fra opskriften er foretaget, men jeg håber og tror, at den bliver super
På billedet er farven ubestemmelig grå, men i virkeligheden er der brun, og knapperne passer perfekt!
Det er snart ved at være mørkt udenfor, så jeg må vist lige ud og tjekke, at diverse udhuse er låst, ja man bliver altså lidt overfølsom, af at have haft ubudne gæster.
I ovnen simre vores Mortens and, og det er nu det bedste, at vide, at alle døre er forsvarligt låst, inden man sætter sig til at nyde anden UHM!

torsdag den 8. november 2012

Grghhhh!!!!!!!!

Der plejer at sidde en hængelås i dette håndtag, det gjorde der ikke i morges og
og her plejer min gode cykel at stå, det gjorde den heller ikke i morges!!!!!
Husbonds cykel var heller ikke i skuret i morges, det gør den dog nu igen, for den var flad, og så den havde de stillet fra sig ikke langt herfra.
Derimod stod der en cykel som vi ikke kendte til i vores opkørsel.
Politiet blev kontaktet, og de ville komme at hente den cykel vi ikke ville kendes ved i løbet af ca. 14 dage, men, men husbond skulle lige et ærinde ved middagstid, og medens han var væk var cyklen også væk.
Forsikringsselskabet blev selvfølgelig også kontaktet, og hurtig ekspedition, erstatningen kommer ind
på min konto i løbet af et par dage.
Denne oplevelse har kostet mig ca. kr. 2.5oo,-, jeg er ærgelig, og føler mig krænket fordi fremmede har været på vores enemærker!!!!!!!!
Ja, det er vel desværre dagens DANMARK!
 
Så til det positive
Jeg manglede knapper til endnu en vest (retro) til Hans, de er nu fundet i min knapkasse.

tirsdag den 6. november 2012

Afsender ........

kom der på vesten, så må vi se om datteren også synes denne mærkat skal være der?
Jeg syntes ligesom der manglede noget, og kom så i tanke om de mærkater jeg havde købt i Silkeborg til "Grib garnet"

"Harris tweed rib", er det mønster, som vesten er strikket i. Et fint mønster synes jeg, det vil også egne sig til f.eks. halsrør som skal snoes og derfor gerne må se ens ud på begge sider.

Nu snurre vesten i vaskemaskinen, og når den er tør, skal den sendes til Hans.
Om lidt vil jeg foretage en strikkeprøve i noget brunt "vores garn", som vi i strikkecafeen er blevet enige om at kalde garnet fra Karup.
Måske, skal der strikkes endnu en vest til Hans, (fint mønster er fundet frem), eller også skal der strikkes halsrør "Afrodite" til mig selv. Nå, måske bliver det til begge dele.

lørdag den 3. november 2012

Ikke tid til strik ........

og det har været både (læs:mest hyggeligt) og uhyggeligt!
Lukkedage i institutionerne, bringer jo bedsteforældrene på banen, og det skete også for os. Torsdag sidst på eftermiddagen blev de 2 "tøser" fra Århus hentet her til matriklen.
Fredag, blev der sovet længere end normalt, ingen skulle skynde sig ud af døren, så formiddagen blev tilbragt i nattøj og beskæftigelsen var div. kreative sysler.  På Kreative Dage, spillede jeg i tombola, og vandt en Fiskars ting, som kan klippe stjerner, juletræer, klokker og sløjfer. Denne "maskine" fik Regitse meget ud af, og lavede fine klippe ting til hendes forældre.
Senere på dagen ankom børnenes forældre for at hente pigerne. Så blev det uhyggeligt (ihvertfald for pigerne). Da vi ankom til Skovmuseet i den gamle skovriddergård i Hampen, var alt elektrisklys slukket, så uhyggen bredte sig indenfor.  
,

Der var opgaver (markeret ved selvlysende edderkopper) som skulle løses undervejs rundt i det mørklagte museum, pigerne gyste lidt men syntes også det var spændende, det hele sluttede med
de lækreste og uhyggelige Haloween muffins, popcorn og sodavand.
En hyggelig, og lidt uhyggelig dag uden tid til strik, det med mangel på strikketid gør ikke noget, når tiden tilbringes i godt selskab.