tirsdag den 31. juli 2012

Alle gode gange 3 ........

men nu tror jeg også at det lykkes, godt man ikke er novice udi strikkeriet og at man har en vis portion stædighed, for denne top med ugler, har drillet i den grad!!!
Først troede jeg, at det var mig, som ikke havde læst/kigget rigtigt på diagrammet, det tror jeg ikke på længere, men ved at kigge på billedet, og være så heldig, at finde et billed på nettet, tror jeg nu det lykkes at få den til at blive som jeg ønsker den!!
Om lidt skal der heppes på de danske drenge når de skal i kamp ved OL, men jeg synes nu modsat husbond, at det er lige ved at være nok af det gode med al den sport på TV for tiden. Men de danske håndboldherre det er helt ok med mig, og selvfølgelig håber jeg på sejr.
Jeg kan forresten godt lide sejre, og jeg har det godt med at jeg har vundet over strikkeopskriften, det føles næsten som at få en medalje, nåh, det var vist lidt store ord, men jeg har da kvalificeret mig til at strikke videre på uglerne, så det vil jeg gøre.

søndag den 29. juli 2012

Formiddagen tilbragt digital ........

i selskab med husbond og PC og iPad.
Det kræver sin kvinde at vænne sig til/lære iPad at kende.
Jeg har gået "som katten om den varme grød", men inderst inde ville jeg jo gerne have vores billeder kopieret over på iPad. Husbond læste om et Camera Connection Kit så SD-kortet kan sættes direkte i iPad, og ja, sådan en connection skal vi have investeret i, helt bestemt for det lyder da nemt.
Nå, men jeg blev inspireret, og tvang husbond til at deltage i forsøget med at kopiere billederne over via et stik det fulgte med iPad.
Husbond interessere sig ikke meget for at få de der ting omkring PC/iPad m.v.til at virke, "det må du hellere ordne, for det har du mest forstand på" siger han altid!!! Men i dag var jeg streng, han skulle deltage, og ja det gjorde han så, og spilme, der blev kopieret billeder over, godtnok ikke uden, at der skulle forsøges et par gange, men dejligt var det, at stemningen ikke var, som når der skal tapeseres. Så må vi se om jeg kan huske det næste gang?
Når jeg nu var ved det der IT, fik jeg også kopieret over til den eksterne harddisk, så billederne også kan ses på TV.
Sig mig hvordan klarede vi det, før al denne digitale verden åbnede sig for menneskene, tænk:
-  da skulle film tages ud af kameraet
-  sendes til fremkaldelse,
-  hentes fra fremkaldelse
-  sættes i album
-  kigges på i album
-  farverne blev forringet med tiden
Ja, jeg spørger bare????
Måske, (med tiden), kan bær også plukkes og marmelade fremstilles med robot?
Kun fantasien sætter grænsen, min mor ville have troet at folk var vanvidige, hvis de havde fortalt hende om al den her teknik, den dag jeg blev født!!!!
Håber i må ha´ en god søndag digital eller ej.
Jeg vil strikke lidt og håber aldrig at strikketøjet bliver digitaliseret!!!

lørdag den 28. juli 2012

Velvalgt tidspunkt ........

det var ikke planlagt, at jeg skulle holde ferie i uge 3o, men det har jeg altså gjort, (jeg har nemlig mulighed for selv at bestemme hvornår jeg holder ferie, selvfølgelig er der dead-lines, som skal overholdes, men det kan jeg jo planlægge efter) ogvi fik lige mulighed for at låne sommerhus, så afsted det gik, og nu efter en god uge med mega godt vejr, venter både stikkelbær og ribsene på at blive plukket, og på mandag venter jobbet igen på mig.
Det var en uge hvor der ikke blev lavet så meget på strikkefronten, (strikketasken var ellers pakket, så jeg kunne kunne klare mig) vi havde besøg af søn m/fam. og vandet blev brugt både på græsplænen og ved stranden.
Hvor der blev fanget små fisk og krebs i et lille net, det morede de små. Pindsvin, harer og egern bevægede sig rundt omkring sommerhuset.
Alle måltider blev indtaget i det fri, og det blev også til en del spadsere- og cykleture. Besøg i Vaffelbageriet skulle der jo også være tid til, så jo vi har hygget.

Når pigerne var kommet til ro, gik vi 2 "gamle" til stranden, for nyde stemningen der, og se de skønne solnedgange. Når vi vendte tilbage fra vores aftenstur, havde de unge brygget kaffe, som vi nød udendørs, og flere gange blev strikketasken hentet frem, men det blev ligesom ikke rigtigt til noget strikkeri. Dog er trøjen til Vigga næsten blevet monteret, og der blev startet op på endnu en strikket ting til Vigga (top med ugler). De hæklede grydelapper og at få startet på bolero til mig selv, ja det blev det altså ikke til!
Inden arbejdet starter på mandag, skal endnu et sommerhus besøges, for vores norske familie ferierer i DK for tiden, og det skal udnyttes, så de har inviteret, så det behøver altså ikke at regne alt for meget. Man er jo blevet afhængig af det varme og solrige vejr.
Nu venter aftensmaden på at blive tilberedt (stegt flæsk m/nye kartofter og persillesovs) UHM!!!
Vaskemaskinen venter også på mig, selvom det ikke er så meget tøj, som er brugt i varmen, er der jo altid noget, som trænger til en tur i maskinen, når man vender hjem til matriklen.
P.S. Jeg tror husbond er begyndt at plukke bær, dejligt, dejligt, for jeg hader at plukke stikkelsbær, de stikker. Men jeg vil gerne have dem til at lave marmelade af:
1/3 ribs
1/3 solbær
1/3 stikkelsbær
Den marmelade, som kommer ud af ovennævnte kombination, er populær her i familien, og modtages også godt på jobbet, når vi drikker formiddagskaffe.
Go´ lørdag aften, jeg har savnet at surfe rundt på jeres blogs, men der er jo dårlig mobildækning i sommerlandet!

torsdag den 19. juli 2012

Vi blev aldrig venner .......

altså trøjen med bladmønster, strikket af det Lett Lopi garn, som jeg købte sidste år på fabriksudsaget i Alafoss på Island, og jeg.
Den har kun været brugt et par gange, og den føltes ikke rigtigt som jeg havde regnet med, så den var blevet forvist til bunden af klædeskabet.
I går medens jeg så Tour de France, blev der trevlet op, så jeg nu har 465 gr. garn at gøre godt med til en bolero (man kan jo godt begynde at tænke på vinteren allerede, ikk´) efter opskrift fra Askeladen med vendestrik.
Godt tilfreds med at jeg traf beslutning om optrevling, så ærgre den
trøje mig da ikke mere, og de fine knapper kan bruges i boleroen.
Planer er der mange af, og jeg håber på at få ihvertfald nogle af planerne ført ud i livet, for ferie venter forude, og den skal bestå af aflapning.
Jeg har vist lovet datteren hæklede grydelapper, nu får vi se.
Og så er der jo som nævnt Boleroen af Lett Lopi garnet.
Og så er der planer om Top med ugler til Vigga.
Og denne AD-bog er der også planer om at få studeret nærmere, og så kommer der vist flere planer til!
Talte jeg om afslapning, ja det gjorde jeg vist, men strikketøj er JO afslapning, og vejrprofeterne spår jo bedre vejr, så udendørs strikkeri kan det forhåbentligt blive til.
Måske, hvis vi kan få det til at passe, skal jeg mødes med en strikkeglad pige.
Jeg vil håbe for alle både de der har ferie og dem som må arbejde, at vejret bedre sig, som de lover at det snart vil gøre, at det må nydes i fulde drag, for vi trænger vist alle til sommer og sol.
Og planen er også at få trøjen til Vigga strikket færdig.

mandag den 16. juli 2012

Nye må der til ....

altså solbærbuske, har vi bestemt, for de sidste par år har solbærbuskene ikke givet det store udbytte, i år sølle ca. 2 kg, og den portion giver jo ikke meget til syltetøjsglassene. Der blev plukket i dag, på trods af byger, så det var en være faren ud og ind. Godt der var Tour de France på tv, og at strikketøjet lå klar på bordet, når jeg måtte søge ly for de byger der kom.
Tunikaen som jeg strikkede til Regitse, var jo for bred og faldt ud over skulderen, så nu er den trævlet op,  i den sammenstrikkede lukning i ryggen, og gjort lidt smallere, håber det har hjulpet.
Der strikkes lige nu på trøjen til Vigga, ærmerne er nu kommet på pinden, så nu skal de fine raglanindtagninger startes. Og farverne er jeg rigtig godt tilfreds med, de passer lige til Vigga, som er en lidt "fræk/kæk" pige.
Jeg venter at modtage en ny strikkebog med posten een af de nærmeste dage, det bliver spændende læsning (jeg har smugkigget bogen hos en af pigerne fra strikkecaféen)
I week-enden var vi sammen med datteren og hendes familie, og hestene som kunne håndfodres var et hit, så der blev gået en del ture, på trods af regnbygerne, op til hestene. Børnene kunne cykle på cykelstien, og de nød det, og spørg lige om jeg ikke også nød det?

mandag den 9. juli 2012

Nødvendig optrevling ........

jeg forstår det ikke, det her har jeg ikke prøvet før! Jeg ville strikke ærmerne til Vigga´s trøje på strømpepinde, men det bliver mere løst strikket end bullen, som er strikket frem og tilbage. Man kan se forskellen, så derfor nødvendig optrevling, og så strikke ærmer frem og tilbage.
Vi har et old gammelt drivhus, som kun bruges til en slags depotrum, men hindbærbuskene (altså de gamle sommer hindbær), har sat aflæggere i drivhuset, og nu har vi så tidlige hindbær i drivhuset har jeg opdaget, de skal vist plukkes i dag. Der er ikke så mange bær, men høstes skal de da.
Tirsdagen er her startet våd igen, igen, mon man kan stole på at vejrprofeterne, som spår opklaring i løbet af dage, jeg håber, ja, det gør jeg altså. Både for mig selv og for de som har ferie, det har jeg ikke endnu.

søndag den 8. juli 2012

Selvforkælelse ........

på en sommersøndag. Ophold på terrassen, radio kører på giro 413, og fødderne bliver godt behandlet i dejligt fodbad. Strikketøj, telefoner og pc indenfor rækkevidde. Jo, jo der nydes igennem her.

Senere skal der plukkes jordbær, der er jo højsæson, og igår blev der ikke plukket, for da hyggede jeg sammen med hele familien. I dag kommer jeg til at mangle min lille hjælper, som har været her  på ferie et døgnstid.
Hendes mor var begejstret for raglandindtagningerne på blusen, som hun kaldte for et mønster.
Tunikaen er landet her på matriklen igen, for den faldt ud over skuldrene på Regitse, så ....
den er aflukket som sammenstrik i ryggen, så jeg regner med at trævle op (både start og slut) så ryggen kan blive smallere. Den løsning håber jeg kommer til at virke, for hun befinder sig jo ikke godt i den, når den er for bred!

Trøjen til Vigga strikkes der på for tiden, bullen er strikket, og der er startet på 1. ærme, den har så "kække" farver synes jeg.
Jeg håber for alle, at det må blive en god sommersøndag. Jeg tror jeg vil invitere gæster på friskplukkede jordbær, så kan man rigtig mærke, at det er sommer, så må vi se hvor længe sommeren varer i denne omgang?

tirsdag den 3. juli 2012

Hvordan klarede vi os.....

før al den teknologi??? Ja, jeg spørger bare.
Husbond har fået den her, og det kan jeg jo så (måske) også få glæde af. Al det med computer er noget jeg har taget mig af her på matriklen, husbond har kun brugt computer en smule, nu håber jeg han vil sætte sig lidt mere ind i den del af verden.
Den flyttede ind for nogle dage siden, og jeg regnede med at  få sønnen til, på torsdag at pakke den ud og få den startet op, for jeg troede jo, at jeg kendte min begrænsning, men nej! Sønnen sagde "Sikke noget pjat, det kan du sagtens", så efter lidt betækningstid med kutivatoren i hånden, tog jeg en rask beslutning, det måtte jeg jo så prøve om jeg kunne?
Havearbejdet blev hurtigt afsluttet og udpakning af husbonds nye vidunder statede, og jeg kunne jo sagtens! Pludselig stod der på skærmen: KLAR. Så selvtilliden blev godtnok højnet en anelse, for selvfølgelig vil sønnen hjælpe mig, men når han troede at jeg kunne, så ville jeg jo ikke skuffe. Og ros fik jeg jo så af sønnen, og så vil han dele noget af sin erfaringen med sådan et viduner (som han mener er uundværlig) med mig på torsdag.
Ja, måske er det et viduner, som er flyttet ind, Jeg fik at vide at man så nemt bl.a. kan finde opskrifter, og jeg tænkte jo straks på strikkeopskrifter, men nej det var madopskrifter han talte om, ha, ha!!!

Apropos STRIK, så skrider det godt frem med den "kække" trøje til Vigga, og tankerne omkring endnu et strikketøj, som skal på pindene tumler også i hovedet, mere om det en anden gang.
Nu må det vist være sengetid, så godnat herfra.

mandag den 2. juli 2012

Lidt hæklet pynt ......

foreskriver opskriften, og det selvom pynten dækker den ene række af de raglanindtagninger, som jeg er super tilfreds med!
Nå ok, modtageren holder af orange (derfor er denne farve valgt) og pynten liver op på blusen. Sig ikke, at jeg ikke er forkant, den er nemlig beregnet til brug i børnehaven når den kolde tid melder sin ankomst. Nå ja, måske kan den også bruges i sommermånederne i DK.
Den er strikket af Karup garn, og knapperne var lagervare i min knap-kasse. Vægt 135 gr. incl. knapper. Garnet ca. 75% uld og strikket på p 3.
Opskriften er hentet i dette blad.
Nu venter en tur i vaskemaskinen på uldprogram, og så kan mine tanker kredse om, hvad som skal på pindene. Den stribede cardigan til Vigga er stadig på pindene, men jeg må vist have lidt pinde, at skifte imellem.
Gad vide hvad jeg bestemmer mig for at gå i gang med? Nå, jordbærene skal altså plukke før der bliver strikketid (måske på terrasse).