fredag den 23. oktober 2009

FLAD BATTERI ! og legetøjsmarked

Godt at batteriet til kamera gik død nu!!! og ikke når vi inden jul rejser til Egypten på rundrejse, til Cairo, Aswan, krydstogt på Nilen og nogle dage i Lyxor. På den rejse påregner vi da, at skulle have en del billeder skudt af, for vi tror det bliver en spændende og oplevelsesrig tur.
Nå, men jeg var lidt hurtig i vendingen og fik bestilt et nyt batteri, så nu er det afprøvet. Det bliver det også i week-enden for da har husbond fødselsdag. Søn/svigerdatter/Regitse ankommer allerede til aftensmad d.d. vi har planer om at vi skal til "Brugt legetøjsmarked" i morgen kl. 10. Vi har de sidste par år gjort en god handel der. Når mine børnebørn vokser fra det legetøj som jeg har indkøbt til at være her i farmor/mormors legetøjskurv, så kan de få en stand og sælge legetøjet igen. Det skal nok vente et par år, for der er jo 2 nye børnebørn på vej.


I morgen eftermiddag kommer datteren og hendes 2 børn til boller og kagemand (tradition), og svigersønnen kommer sidst på eftermiddagen når han er færdig med møde. Så til aftensmad som består af dyrekølle stegt på grill (den skal lige straks i marinade). UHM, jeg glæder mig det smager bare så godt. Jeg kan høre husbond er gået i gang med marinaden. (Så kan jeg lave det trælse arbejde med at rengøre boligen



STRIKKEFRONTEN: SCRAPS er blevet trævlet op fordi jeg opdagede en fejl, (godt jeg ikke var kommet så langt)men nu tror jeg den bliver ok.

MINI TIL VOKSNE er færdig, den er strikket i vinter-bomuld, så den er jo lidt tung, men den vil helt sikker blive brugt. Jeg har strikket ret-riller som afslutning på krop og ærmer, det skulle man ikke iflg. opskrift, men jeg syntes det gav et bedre resultat.

BABYTÆPPET (WOODLAND) skrider også godt frem, det dejlige LUCCA garn superwask er så dejligt at strikke af, og det bliver så blødt.
Jeg er næsten sikker på det bliver super, planen er at strikke en kant af ret-riller uden om tæppet.


Nå nu er der vist ikke mere tid til at sidde her ved PC, og nu har jeg jo fået konstateret at det nye batteri virker.
Så se nu at komme i gang med dine andre gøremål Fru Knudsen!

søndag den 18. oktober 2009

AKTIV SØNDAG OG RAMT AT STARTITIS ...........





Det har været en aktiv dag her på matriklen i dag.




Husbond maler ovenlysvinduer, det er/var jo fint vejr til at pille vindue ud, men nu ser det ud til at trække sammen med skyer, så jeg håber at vinduet når at tørre, så det kan sættes i i tørvejr. Uha, jeg tør slet ikke tænke på den stress, som det kan frembringe hos ham, hvis han ikke når det!!!!!
Jeg nød det gode vejr og gik en tur i formiddag, og jeg var så heldig, at møde en tidligere kollega og hans kone, dejligt var det, at stå der i solskin og kigge ud over markerne og få vendt verdenssituationen med dem, der er såååå længe siden vi har talt sammen. Derefter på besøg hos tidligere nabo, som havde kaffe på kanden og det var bare så hyggeligt, det var næmere, at stikke hovederne sammen da de boede her, men tiderne skifter jo. I eftermiddag, er det sidste hold havemøbler blevet vasket, husbond har lovet, at sætte dem ind, men der er jo lige det med at han må nå det der vindue. Men jeg håber nu han får dem sat ind i dag, for ellers er det jo spildt arbejde jeg har lavet. Vinduerne er også blevet vasket, hvis vi får regn og blæst er det jo så også spildt arbejde, men sådan er livet. Efter kaffen her i eftermiddag, har jeg siddet ved PC og fået sendt billeder til fremkaldelse (jeg kan ikke undvære nogle på papir). Jeg har også fået ryddet op i billederne på PC, så jeg synes, at jeg har fået en del ud af denne dejlige efterårs-søndag.
OG SÅ LIDT OM DEN DER STARTITIS-VIRUS: For et par dage siden var jeg hos IMPAZ garn i Isenvad, hvor jeg købte garn til et babytæppe til datterens kommende baby. Det er WOODLAND set på HVERKEN FUGL ELLER FISK, for et stykke tid siden. Jeg har planer om, at strikke en kant uden om tæppet, som strikkes i lys grå LUCCA superwash på p 4, og jeg tror det bliver super. Det var nu planen, at jeg skulle have et par andre projekter færdiggjort før starten, men jeg måtte altså lige mærke det garn og se hvordan mønsteret blev. Jeg købte også noget lækkert garn til et par strømper til mig selv, men det er altså min plan at det skal med på ferie!!!!!!
Først på ugen fik jeg at vide at Marie, som elsker at være ude, frøs sine fødder, så mormor, gik i Brugsen og købte garn, så i morgen afsendes de til den lille "udepige", måske sammen med lidt vingummi.


Hos IMPAZ fik jeg også købt en kort rundpind, (jeg kan simpelt hen ikke finde den jeg havde, måske den er i et strikketøj, som jeg helt har glemt at få gjort færdig.Men nu kan jeg få færdiggjort MINI til voksne.

Om jeg er jo også begyndt på SCARPS (mønsteret er købt hos HVERKEN FUGL ELLER FISK)og jeg bruger nogle at mine garn rester til den, og jeg tror den bliver rigtig god, jeg er i hvertfald vild med farverne, som jeg har fundet frem i gemmerne.

Så hvis ikke det er startitis-virus ja, så ved jeg ikke hvad det kaldes. Jeg mangler flere timer i døgnet for at nå det, men det kan ikke hjælpe at blive stresset, af sin hobby. Nå, det bliver jeg nu heller ikke, for når strikketøjet er i hænderne, så slapper jeg af.

Nej, jeg er nu mere stresset over om husbond når det vindue, jeg håber ........

Om lidt vil jeg gå ned og forberede aftensmaden, som er så nem, for vi fik gammeldags grydesteget kylling i går, og i dag er der dømt rester, også rester af vin.

Og så skal vi vel til at tænke på at starte op på en hel ny uge, som for vores vedkommende byder på en afslutning med besøg af begge hold af de unge i næste week-end, for husbond har fødselsdag.





mandag den 12. oktober 2009

Det må jeg lære at leve med ..... øv-øv-øv

altså Spinalstenose, hvilket er diagnosen fra rygcenteret. Det betyder forsnævring i rygrad, hvor nerverne går ud i ben. Det er aldersbetinget og det vil aldrig gå væk, (og jeg er endnu ikke fyldt 60) men tid og træning og tid og træning skulle kunne holde det i ave. Operation kommer ikke på tale før det er MEEEGET slemt, og altså være end det har været her i sommer, så det håber jeg bestemt ikke bliver aktuelt på noget tidspunkt. Jeg går på ryghold hos fys. og er startet op på den normale gymnatik om vinteren. Gør øvelser hver dag, og fys har lovet at lave et træningsprogram specifikt til mit problem. Jeg må alt med ryggen, men skal holde når det gør ondt, men det er vigtigt at holde ryggen igang. Det er da blevet meget bedre, men væk er det ikke, men til at holde ud, og jeg har bestemt mig for at den ryg ikke skal styre mit liv. Men det er altså ØV!!!!!!!!!

Vi har i efteråret været i Legoland, først med datterens børn og så med sønnens datter, nogle dejlige bedsteforældre-dage var det bestemt. Om et par år vil vi nok derned igen, hvis det er muligt for os 2 gamle, at styre 5 børnebørn, for så mange børnebørn har vi i begyndelsen af 2010.


Strikkefronten: Det er blevet til en hue og en halsedisse til Marie. Jeg havde ikke brunt Arwette garn nok, så der måtte lidt råhvidt til forneden på halsedissen. Faconen er rigtig god og så er jeg altså også i gang med at tærre på garnlageret. Et sæt magen til i samme slags garn bare en lilla farve er næsten færdig til Regitse.
Svigerdatteren mindede mig lige om, at jeg vist havde et projekt liggende halvfærdig til hende, nemlig det hæklede tørklæde med blomster, som var i Hendes Verden sidste år. Jeg fandt det da også frem, og fik hæklet en smule, men det er lige som lysten mangler, så det bliver vist noget med at tage mig sammen, det håber jeg. Det kan jo også reducere garnlageret.

Men, men jeg har købt denne opskrift og den frister unægtelig, og den tærrer jo også på lageret, så den får vist helt bestemt min mærksomhed meget snart.





Jeg forsøger at nedbringe lager af garn, husbond oparbejder lager af valnødder, over 20 kg har han samlet op, gjort i stand og tørret, så de er klar til at blive forærret væk, for så mange kan vi jo umuligt selv bruge. Men det plejer da heller ikke at være noget problem med at få dem afsat til anden side.

Nå, det blev vist et langt indlæg, men der vist også et stykke tid siden jeg sidst opdaterede bloggen, og der sker jo lidt hele tiden.
Nu melder de jo om frostvejr i de indre dele af landet her i de kommende nætter, så i dag syntes jeg, at det var til til at få sommertøjet pakket væk, og klar til næste gang jeg møder sol og varme, og det gør jeg jo inden jul, det bliver godt. Utroligt vi snart har jul igen!!!!
Til Jer som kigger forbi há en god dag, og i må gerne lægge en kommentar, det er så hyggeligt.